+45 7020 6383 info@gptours.dk
+45 7020 6383 info@gptours.dk

Singapores
Grand Prix
22. september 2024

Singapores
Grand Prix
22. september 2024

BILLIGSTE PRIS.. FRA
16.990
BILLIGSTE PRIS.. FRA
16.990
Rejseperiode
18. september - 24. september 2024
SE HELE UDVALGET
15825

TAG MED TIL F1 I SINGAPORE

  • 1600 projektører oplyser F1 banen i Singapore og gør den hermed 4 gange mere oplyst end en fodboldbane med natbelysning.
  • Marina Bay Street Circuit er banen med flest sving - 24 stk. Disse er generelt skarpe sving, som kræver, at kørerne skal ned i fart. Derfor er det kalenderens langsomste bane.
  • En F1 kører taber typisk ca. 4 kg pr. løb. I Singapore er temperaturen i bilen at sammenligne med temperaturen i en sauna.
  • Selvom banen kun er ca. 5 km lang, gør de mange skarpe sving banen til en af de langsomste, og en omgang tager lige så lang tid som på Spa, selvom banen der er knap 2 km længere.
  • Én kører skifter gear mere end 5.000 gange i Singapores Grand Prix.

KAN VI HJÆLPE?

Vore rejsekonsulenter og baneeksperter sidder klar til at vejlede dig. Kontakt os på

+45 7020 6383

info@gptours.dk

187dage
11timer
48minutter
10sekunder

Fri adgang til mange koncerter

Fantastisk aften-gadeløb

Natløb blandt skyskrabere i Singapores gader

SE MED FRA SIDELINJEN, NÅR VERDENSELITEN STIMLER SAMMEN TIL DET PRESTIGEFYLDTE F1 LØB

Tag med Grand Prix Tours til Formel 1 i Singapore og få den fulde oplevelse af både løbet og den fantastiske by. Vi tilbyder en færdigpakket rejse med fly, hotel, transfers og entrebilletter. Turen foregår på egen hånd og der er ikke tilknyttet en turleder, ligesom der ikke afholdes Race Night. Opholdet i Singapore er på en af vores centrale byhoteller, som ligger i gåafstand til både banen og byens attraktive kvarterer med shopping, restauranter og aftenliv – ikke mindst Clarke Quay. 

Formel 1 i Singapore er på alle måder en verdensklasseoplevelse med et spændende nat- og gadeløb omkring Marina Bay i Singapore. Du bor centralt og godt, så der er alle muligheder for at få den ultimative oplevelse af byen. Afstanden fra Danmark betyder også, der er rig lejlighed til at få en portion tropisk godt vejr kombineret med en dosis god asiatisk kultur. En uforglemmelig tur med tid til både at se Formel 1 løb i de flotte omgivelser omkring Singapores havn Marina Bay og opleve den elegante lilleputstat. Der er mulighed for at forlænge turen med eksotisk ophold på Bali eller på et godt strandresort i Thailand.  

KONCERTER
  • Fredag – Afventer
  • Lørdag – Afventer
  • Søndag – Afventer
GRAND PRIX TOURS TILBYDER FLG. PAKKER
  • Flypakke: 18. – 23.09.24 inkl. fly fra København, hotel og entrebilletter 
  • Kombinationsrejse Formel 1 og Bali & Gili – Se mere
  • Entrebilletter

HVAD ER INKL. I REJSEN

Pakkepriser med fly - KLIK

  • Flytransport fra København til Singapore t/r
  • Transfer fra lufthavn til hotel t/r
  • 4 nætter på valgte hotel i Singapore
  • Morgenmad på hotellet
  • Entrebillet Zone 4 Walkabout til banen fredag til søndag
  • Velkomstgave
  • Bidrag til den Danske Rejsegarantifond

Alle priser er ekskl. - KLIK

  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Opgradering af tribuner
  • Evt. tillæg for enkeltværelse
  • Tilvalg af ekstra som udflugter etc.
  • Vi anbefaler at man er fuld vaccineret. Vær opmærksom på eventuelle restriktoner lokalt.

Afgange og priser

AfrejsedatoTransportmådeDestinationLedige pladserFra pris
18/9 2024Fly fra KøbenhavnF1 Singapore. Hotel Boss. 7 dage/4 nætter. Fly fra København
Fly fra København 19:20 17:50
Singapore 23:05 09:25
Mere end 816.990Bestil
20/9 20240Entrebillet Singapore. Fredag - Søndag.Mere end 82.500Bestil

Vigtig information om rejsen

spa belgien - formel 1 biler

TRIBUNER

Der er mulighed for tilkøb af tribuner. Udvalget og tillægspriser ses under banekort længere nede på siden eller i trin 3 i bestillingen. Bemærk, at en bestilling først er registreret, når du i trin 3 klikker på “Gå videre” nederst på siden.

TIL DE KRÆSNE
Opgrader din billet til en F1 Experience pakke eller Paddock Club.
Læs mere om F1 Experience
Læs mere om Paddock Club

formel 1 frankrig - racenight med peter nygaard

RACEEVENT

Turen til F1 i Singapore er på individuel basis, og der er ikke Race Night og turleder på rejsen

formel 1 holland - to racere har stort sammenstød

TRANSPORT

TRANSPORT FRA LUFTHAVNEN
Transfer fra lufthavn til hoteller er inkl. i prisen.

TRANSPORT TIL BANEN
Banen ligger i gåafstand til hotellet, så man går selv til og fra banen, som det passer bedst ind i ens program. Hele byen er omdannet til en stor fest pga. F1.

OPHOLD UDEN BILLET

Ønsker en eller flere personer i gruppen ikke F1 billet, er der et fradrag på kr. 2.000 pr. pers.

Lad f.eks. fruen tage på café eller shopping, mens der er F1 løb.

Program i Singapore

DAG 1

DAG 2

DAG 3

DAG 4

Dag 5

Dag 6

Dag 7

INFO

formel 1 singapore - tempel i china town

Onsdag d. 18.09 2024

Flyafgang fra København

Under den lange rejse serveres rigtig god mad med øl og vin - intet mangler. På turen er der underholdningsprogram ombord lige fra spil til et stort udvalg af film - nyd den gode service og slap af.
formel 1 singapore - kusntige træer

Torsdag d. 19.09 2024

Ankomst Singapore iflg. rejseplan.

Ved ankomst til Singapore modtages vi i lufthavnen af en lokal repræsentant, som byder os velkommen. Herefter kører vi direkte til hotellet for indkvartering.
Resten af dagen er fri til afslapning ved poolen eller udforskning af området.

Opholdet i Singapore bliver et kapitel for sig. Byen er fantastisk. For få år siden fejrede den sit 50-års jubilæum som selvstændig stat, og den har ikke hvilet på laurbærerne. Fra lille britisk koloni til et af verdens største finansimperier med en multikulturel sammensætning. Her mødes moderne arkitektur med østens charme. Tag på opdagelse og oplev en by ud over det sædvanlige.
formel 1 singapore - taxi

Fredag d. 20.09 2024

Morgenmad på hotellet.

Der er mulighed for at tage en byrundtur i Singapore. Benyt dig af de spændende shopping muligheder eller oplev byens kultur og mystik i fuldt flor.
Der er åben på banen fra kl. 12.00. Træningerne afholdes om aftenen. Aktiviteterne på banen går i gang fra kl. 15.00, hvor der er træning i Ferrari Challenge, TCR International Series og Porsche Carrera Cup Asia, inden Ferrari Challenge kører kvalifikation. Husk din billet er inkl. fri entre til aftenens koncert.
formel 1 singapore - night racing

Lørdag d. 21.09 2024

Morgenmad på hotellet

Igen er der åben på banen fra kl. 12.00. Aktiviteterne på banen går i gang omkring kl. 15.00.

Kl. 21.00-22.00 - Kvalifikation F1.
Husk din billet er inkl. fri entre til aftenens koncert.
formel 1 singapore - racer

Søndag d. 22.09 2024

Morgenmad på hotellet.

Kl. 12.00 - Åbnes for adgang til banen.
Kl. 15.00 - Starter dagens løbsafviklinger. Formentlig med TCR International Series først, efterfulgt af Ferrari Challenge og Porsche Carrera Cup Asia.
Kl. 18.30 - Starter Kørerparade og grid-præsentation til Formel 1.
Kl. 20.00 - Singapores Grand Prix.
Bemærk tider er endnu ikke bekræftet. Husk din billet er inkl. fri entre til aftenens koncert.
formel 1 singapore - markedet

Mandag d. 23.09 2024

Morgenmad på hotellet

Værelserne forlades kl. 11.00. Mod tillæg er det muligt at bestille sen check ud.
Resten af dagen er fri til at opleve det sidste af Singapore, inden det går mod Danmark.

Transfer til lufthavn er ca. 2 timer og 30 min. før flyafgang. Typisk ligger flyafgang fra Singapore til Europa om aftenen.
formel 1 singapore - japans have

TIrsdag d. 24.09 2024

Ankomst i København.
formel 1 singapore - arabic quarter

GENEREL INFORMATION

Mødetid i lufthavnen er 2 timer før afrejse. Pas og vaccination skal være gyldigt i min. 6 mdr. efter hjemrejse.

Jeres entrebilletter til banen fremsendes med post ca. 1 uge inden afrejse sammen med program for turen.

Bemærk værelserne skal forlades senest kl. 11.00 på afrejsedagen. Late Check-out mod tillæg.
HUSK – du kan forlænge med sol-, bade- eller oplevelsesferie i Thailand eller på Bali.

BEMÆRK
Vi anbefaler du sætter dig ind i hvad du må og ikke må medbringe på banen. Find information her: Marina Bay Street Circuit

Forbehold for ændringer.

F1 banen

LØBSDAG:    Søndag d. 22. september 2024
BANENAVN:    Marina Bay

OPGRADERING AF BILLETTER

Tribune Padang1.350,-
Kombination Padang Tribune3.400,-
Turn 1 Tribune6.400,-
Turn 2 Tribune6.400,-
0
Første Grand Prix
0
Antal omgange
0m
Banelængde
0km
Distance
Om banen
Lidt statistik
Vi anbefaler
Se teknisk banekort
Eksklusive tribuner

Formel 1 i Singapore – et løb der bare skal opleves.

Her køres et spændende natløb, og det hele foregår i Singapores gader. En ultraspændende oplevelse, hvor du krydrer motorsportens kongeklasse med Østens mystik i en sprællevende by, hvor alt bare er i fineste orden og fungerer til UG. Banen er opbygget i bydelen Marina Bay i Singapores downtown.

I 2008 havde Singapore den ære at være vært ved det først løb i Formel 1’s histore, der blev kørt om natten. Denne nye form for løb blev omgående populært, og Abu Dhabi og Bahrain fulgte hurtigt efter, og kører nu også deres Grand Prixer efter mørkets frembrud. Samtidig er løbet et “streetrace”  med byen som en smuk baggrundskulisse. Indenfor baneområdet findes overalt små ”oaser”, hvor du kan købe en forfriskning og slappe lidt af – og selvom du trænger til et ”pit-stop”, kan du fortsat følge løbene på banen fra de mange skærme, der er sat op.

Banen er en af de mest dramatiske og stemningsfyldte i F1 løbskalenderen. Som en bonus for de europæiske F1 entusiaster betyder starttidspunktet klokken 20.00 lokal tid, at løbet kan følges på TV i Europa til ’normal’ søndag eftermiddag. Hundredevis af projektører over banen sørger for, at kørerne har omtrent ’dagslys’ på banen, men den nattesorte baggrund gør Singapores Grand Prix til et af de mest spektakulære for tilskuere og TV-seere. Sikkerhedskravene til banen er også blandt de strengeste, der findes i sporten – igen fordi løbet køres om natten. Alt i alt kan 80.000 glade publikummer nyde denne fantastiske nat inkl. de, der måtte vælge at købe Paddock-pladser.

Singapores bane omkring Marina Bay er en superspændende bane, der godt kan minde om den legendariske bane i Monaco: En gadebane med flere broer og en tunnel. Banen har 24 sving – 14 til venstre og 10 til højre – og er placeret tæt på havnefronten.

Singapores svar på Danmarks erhvervsminister, Mr. S. Iswaran, har udtalt, at folket ser det som mere end “bare” et motorløb, men som en national festival for både turister og lokale.

Banerekord:   Kevin Magnussen (2018)
Vinder 2020:   Aflyst
Vinder 2021:   Aflyst
Vinder 2022:   Sergio Pérez

 

Modsat alle andre F1 baner, er Ståpladser Premiere en fantastisk attraktiv billet. Dette skyldes, at man med denne ståpladsbillet har adgang til at gå rundt i alle 4 zoner på banen og ikke kun den zone, som ens tribune ligger i. Det er en kæmpe fordel. Flere steder er der opbygget repos, man kan træde op på og få en fin udsigt over banen.

Øvrige anbefalinger er: 
Tribune 1/2
 – Starten på natteræset er altid fantastisk
Tribune Pit Grandstand – Tæt på den spektakulære sejrsceremoni

OPLEV F1 BAG KULISSERNE MED PADDOCK CLUB ELLER F1 EXPERIENCE

Med de dyre og eksklusive adgangsbilletter opleves Formel 1 direkte fra sportens hjerte. Med disse billetter har man sikret sig adgang til helt specifikke områder og private suiter. Men selv indenfor denne type billetter er der stor forskel på, hvor man kan komme, og hvad man har adgang til. Mulighederne er enorme, og der kommer nye til hvert år.

Vi kan tilbyde alle typer af billetter alt efter ønske og undersøger også gerne særlige ønsker.
Læs mere på

Her opleves en fremragende beliggenhed med de bedre siddepladser, som giver en enestående panoramaudsigt over racerbanen.

Galleri

Lær mere om Singapore

ØSTENS GLAMOUR LEGEPLADS

Singapore består af mere end 50 små øer. Hovedøen er kun 42 kilometer lang og 23 kilometer bred. På de 710 km2 bor der lige godt 5,5 mio. mennesker – til sammenligning er Danmark på ca. 45.000 km2 med næsten samme antal indbyggere. Det fortæller lidt om befolkningstætheden i mikrostaten, som også hører til et af de dyreste steder at bo i Østen. Tidligere var store dele af Singapore dækket af skovområder, men i dag er kun 4 procent af øen dækket af skov, mens 50 procent af Singapores areal er bebygget. Bystaten Singapore har gennemgået en rivende udvikling i de seneste 20 år. Overalt skyder nye kontorbygninger op, og Singapore er i dag den næstrigeste nation i Sydøstasien.

Men Singapore er meget andet end et handelscentrum. Landet har mange spændende museer, nationalparker og forlystelsesområder. I Singapore City har det stemningsfulde Chinatown overlevet landets moderniseringsbølge og bevaret sin charme på trods af, at arealet er blevet væsentligt mindre.

I det muslimske kvarter kan der gøres et kup inden for silke-, sarong- og rosenvand-genren. I Chinatown får man et kig ind i Singapores fortid blandt templer, rigt udsmykkede huse og en evig aktivitet af handlende. Her kan stadig findes butikker, der sælger røgelse til tempelbesøg. Mere moderne shopping kan gøres på Orchard Road, der med sine shoppingcentre og fine restauranter er de velhavende turisters paradis. Et andet stemningsfuldt og charmerende område er havnepromenaden ved Clarke Quay, der oser af liv med et utal af barer og restauranter. Hvis den velfriserede storby bliver for meget, tilbyder Changi på østkysten ægte landsbycharme og en fin strand.

TO DO

  • Nyd atmosfæren ved Clarke Quay, Riverfront og på Orchard Road
  • Oplev udsigtsplatformen på Marina Bay Sands Skypark observationsdæk
  • Besøg forlystelsesøen Sentosa Island
  • Glem ikke en ægte Singaporesling på Raffaels Hotel
  • Chinatown og Little India er et must
  • Gardens by the Bay

PRAKTISK INFO

VALUTA:  Medbring Euro eller benyt hæveautomater lokalt. Der kan stort set betales med kreditkort overalt. Kurs 12.02 2024 – 100 Singapore Dollars = 514 DKK.

DRIKKEPENGE: På restauranter, barer etc. runder I regningen op, så det svarer til omkring 10%.

SPROG: Singapore har 4 officielle sprog –  malay (13% – og nationalsproget), engelsk (32%), tamil (10%) og mandarin (25%). Men overalt er engelsk udbredt.

TIDSZONE: Singapore er 7 timer foran Danmark.

VEJRET: Singapore ligger tæt på ækvator og har tropisk klima med årlige temperaturer mellem 25 og 30 grader. Hele året er der gode chancer for at ramme en regnbyge.

PAS & VISUM: Der kræves ikke visum til Singapore, men der skal medbringes gyldigt pas. Passet skal være gyldigt mindst 6 mdr. efter hjemrejse.