Le Mans Classic
Kør selv

Le Mans Classic
Kør selv

Det ønskede rejsemål afventer nye datoer eller gennemføres kun som individuel rejse
10832

FAKTA OM LE MANS CLASSIC

  • Første Classic Le Mans blev afholdt i 2002 på grundlag af 24-timer Le Mans løbet. Arrangementet er skabt af Peter Auto og Richard Mille.
  • Kun biler, som har deltaget i 24timers løbet Le Mans for mindst 30 år siden, kan deltage i Classic Le Mans.
  • Little Mans Race er mere end 100 børn i alderen 7-12 år, som lørdag kører ræs på Bugatti Circuit i små biler, der er produceret i begrænset antal. Det er typisk replikaer af biler, som har kørt 24-timers Le Mans.
  • Mere end 8.000 biler til udstilling fra mere end 200 private veteranbilklubber i Europa - heraf mere end 1.200 Porscher fra utallige årgange.
  • Arrangementet byder på knap 200.000 tilskuere fra mere end 30 lande.

KAN VI HJÆLPE?

Vore rejsekonsulenter og baneeksperter sidder klar til at vejlede dig. Kontakt os på

+45 7020 6383

info@gptours.dk

204dage
14timer
23minutter
56sekunder

Oplev de gamle klassiske biler helt tæt på

Individuel rejse uden turleder

Le Mans Classic køres kun hvert andet år

Festlig, folkelig og fantastisk hyggelig

FÅ GENOPFRISKET HISTORIEN OM 24 TIMERS LØBENE PÅ LE MANS TIL DET ÆGTE OG STEMNIINGSFULDE  CLASSIC LE MANS

Classic Le Mans arrangeres hvert andet år. Pga. Covid-19 blev løbet i 2020 flyttet til 2022, hvor det folkekære og elskede arrangement afholdes for tiende gang. Det er et sandt mekka af “old times”, uanset om man ser på biler, musik eller tøjstil. Organisationen bag Le Mans Classic lægger stor vægt på, at man rammer netop den klassiske stemning omkring det ældre Le Mans løb. Udover et hav af klassiske biler oplever man derfor også, at mange klæder sig i klassisk old timer-stil. Altså de lidt pæne lange bukser med poloshirt, en farverig skjorte og en ternet habitjakke eller måske en kort klassisk jakke, lukkede sko og absolut ofte en hat. Classic Le Mans oser af festlig stemning.

Arrangementet sælges som et kør selv arrangement på egen hånd og afholdes i præcis samme omgivelser som 24-timers løbet Le Mans. Opholdet er enten i medbragt telt eller i en bungalow, som står klar til jer. Inklusive i prisen er også entrebillet til alle dage. Man bor tæt på herlighederne, så man konstant er i gåafstand til alle begivenheder på banen, udstillinger af biler, mad- og souvenirboder samt god gammeldags musik.  


GRAND PRIX TOURS TILBYDER FLG. PAKKER
  • Kør selv camping pakke inklusive entrebillet
  • Entrebilletter

HVAD ER INKL. I REJSEN

Kør selv priser - KLIK

  • Valgfri ankomst fra torsdag kl. 10.00
  • Ophold på valgte standplads / i bungalow
  • Entrebillet til banen fra torsdag til søndag
  • Bidrag til den Danske Rejsegarantifond

Alle priser er ekskl. - KLIK

  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Opgradering til tribuner
  • Evt. tillæg for standplads eller bungalow til 1 person
  • Øvrige tilvalg etc.

Tilkøbsmulighed - spørg ved bestilling

le mans classic

TRIBUNER

Der er mulighed for tilkøb af tribuner. Priserne ligger på 500-700 kr. for hele weekenden.

le mans classic

PADDOCK

For at have adgang til Paddock fredag, lørdag og søndag kræves en tillægsbillet, som koster omkring 500 kr. Her kommer I helt tæt på mekanikere og kørere.

le mans classic

PARKERING

Inkl. i prisen på camping og ophold i bungalow er et stk. parkering. Ønskes yderligere parkering, kan dette tilkøbes og koster 200-500 kr. afhængig af hvor.

le mans classic

BØRN

Børn under 16 år iflg. med 1 voksen skal ikke have entrebillet. 

CLASSIC LE MANS ER LYNHURTIGT BLEVET SÆRDELES POPULÆRT BLANDT BILENTUSIASTER

År efter år har denne fantastiske retro-begivenhed erobret offentlighedens hjerter. Deltagere, bilmærkeklubber, fans og udstillere flokkes til løbet i stadig større mængder. I 2018 var der 123.000 tilskuere, 600 biler på banen og 8.500 biler bragt sammen af klubberne. I fremtiden forventes endnu flere at møde op til en forlænget weekend, hvor fortiden hyldes. 

HVAD ER CLASSIC LE MANS?
Den historiske motorsportsbegivenhed byder på et imponerende show med veteranbiler, der i perioden fra 1923 og indtil 30 år før dags dato har skrevet sig ind i 24-timers løbets historiebøger. Bilerne er opdelt i 6 klasser efter årstal, og der køres på den originale Circuit des 24 Heures du Mans. Starten er en traditionel Le Mans start, hvor kører løber hen til deres ventende biler, når startskuddet lyder. Og det gør det lørdag kl. 16.00. 24 timer senere afsluttes det med det ternede flag. I alt forventes mere end 350 deltagere. 

Folk fra hele verden stimler sammen til dette historiske løb. Her opleves nostalgien på højeste niveau. Samtidig er der mulighed for at se en fantastisk udstilling af ældre og gamle klassiske veteranbiler. Ud over det historiske bilmøde, krydres arrangementet med et festligt “set-up” rundt om banen og på de mange campingpladser. 

DRESSCODE
Organisationen bag Le Mans Classic lægger f.eks. stor vægt på, at man rammer netop den klassiske stemning omkring de ældre Le Mans løb. Derfor ser de også gerne, at de mange tilskuere bidrager på en simpel måde via deres påklædning. Det er lidt tørt sagt, men der er noget om det. Hver periode har sine egen stil. Et par korrekte solbriller og en stilfuld hat gør jobbet langt hen ad vejen. Men prøv ikke at være en plet blandt de smukkeste biler i verden 🙂  Når alt kommer til alt, er det kun gode manerer, og frem for alt er man blot en brik i det store spil – men man er en del af showet!

FORRESTEN…
Vidste du at HKH Prins Joachim var tilmeldt løbet i 2020.

DE 6 STARTKLASSER

Grid 1 – Biler fra 1923 til 1939
Grid 2 – Biler fra 1949 til 1956
Grid 3 – Biler fra 1957 til 1961
Grid 4 – Biler fra 1962 til 1965
Grid 5 – Biler fra 1966 til 1973
Grid 6 – Biler fra 1974 og frem
Bilerne skal være mindst 30 år gamle.

le mans classic
classic le mans

Galleri

Program til Classic Le Mans

DAG 1

DAG 2

DAG 3

DAG 4

INFORMATION

le mans classic

Torsdag d. 03.07 2025

Kl. 14.00 - Banen åbnes for offentligheden.

Classic Le Mans er stemningsfuld og livlig allerede fra dag 1. Torsdagen er uden ræs på selve banen, men der er god tid til se sig omkring, opleve nogle af de lokale bilklubber og ikke mindst nyde stemningen i landsbyen, hvor der oser af atmosfære med mere end 200 små boder med bøger, antikviteter, eksotisk mad samt masser af drinks og fadøl. Alle aktiviteter er åbne i landsbyen med musik flere steder. Der er velkomst til de mange bilklubber, som kommer på plads i de markerede områder.

Bemærk, at der denne dag er adgang til paddock med General Entrébilletten om eftermiddagen.
le mans classic

Fredag d. 04.07 2025

Dag 2 byder på masser af ræs, ligesom landsbyen med musik og underholdning er klar fra tidlig morgen til langt ud på natten. Det er også dagen, hvor "little men" bydes velkommen.

Formiddagen byder på første løb indenfor Group C Racing, Porsche Classic Race og Endurance Racing. Hvert løb varer 30-60 min. Om eftermiddagen har de 6 Grid kategorier 50 min. træning.

Om aftenen er andet gennemløb for Group C Racing, Porsche Classic Race og Endurance Racing. Resten af aftenen og natten med frem til kl. 03.13 er der sidste træning for de 6 Grid kategorier.

I løbet af dagen er der også tid til at se forskellige bilklubbers fremvisning af veteranbiler. Trænger man til en pause, er der Open Air biograf i området omkring Dunlop.
le mans classic

Lørdag d. 05.07 2025

Vi er nået frem til dagen, hvor det for alvor går i gang. Man fornemmer det straks på stemningen rundt omkring. Alle er klar, og spændingen sitrer i luften. Igen er der afsluttende Race for Group C Racing, Porsche Racing og Endurance Racing. Dertil kommer en Aston Martin Parade, Classic Bus Racing etc.

Kl 16.15 er Little Big Mans (forbehold for ændringer)
Kl. 16.35 starter Grid 4 på 24-timers løbet. De kører i ca. 80 min, inden der er en pause på 15 min. hvor næste Grid starter. Og således fortsætter det resten af dagen, hele aftenen og natten med frem til kl. 16.00 søndag.
le mans classic

Søndag d. 06.07 2025

Der er ræs på banen det meste af dagen kun afbrudt af 15 min. pause, mens man skifter mellem de forskellige grid løb.

Kl. 16.00 afsluttes Classic Le Mans.
le mans classic

GENEREL INFORMATION

Turen er på egen hånd.

Forbehold for ændringer.

Le Mans Classic packages

Det eksklusive valg til dig som ønsker lidt luksus
under Classic Le Mans…