+45 7020 6383 info@gptours.dk
+45 7020 6383 info@gptours.dk

QuizNight

Vind en rejse til næste års Le Mans

Årets nyhed er QuizNight! Deltag og vind en rejse til næste års Le Mans.

Ole Lilholt
GPT Manager
Hvad ved du egentlig om Le Mans?

Test din viden
og vind en rejse...

ÅRETS NYHED!

Aldrig har sandsynligheden for at vinde en rejse været større! QuizNight er nemlig kun for alle de Grand Prix Tours gæster, som er ankommet senest torsdag kl. 17:00. Kom og deltag i dette nye arrangement og få endnu mere viden om Le Mans.

Torsdag er vores hyggeeftermiddag og -aften i lejren. Køkkenpersonalet og kokkene tryller igen med et par forrygende måltider til de, som gerne vil have god dansk mad. Baren er åben og stemningen afslappet. Der køres to kvalifikationer i løbet af aftenen – dem skal der også være tid til at se lidt af. Derfor ligger vores QuizNight lige inden aftensmaden.

Hos Grand Prix Tours har vi mange eksperter – ikke mindst blandt vores gæster. Nu skal vi have fundet eksperten over dem alle… Der er mindst 20 spørgsmål, og der er 3 svarmuligheder til hvert spørgsmål. Spørgsmålene er opdelt i flg. kategorier: 

  • Rekorder
  • Alt om banen
  • Regler for Le Mans-løbet
  • Teknisk viden
  • Vindere

Har du læst vores hjemmeside omkring Le Mans, er du godt rustet, men vi kan godt afsløre, at du ikke finder alle svar her. Noget er paratviden, og ganske lidt er måske resultater fra aftenens kvalifikation. Vi gør en dyd ud af, at alle har en fair chance, men også at de, som ved noget, er lidt foran på “point”.

Vi glæder os til at spille og uddybe!

Galleri

Test dig selv og din viden om Le Mans. Er du vores “elitegæst” – altså den som ved mere end “bossen” fra GPT?

Hvem vinder?

Vinderen offentliggøres fredag aften, efter kørerparaden i Le Mans by er slut. Vinderen bliver kontaktet på telefon, og gavekort overrækkes på Le Mans fredag aften.

Vinderen er naturligvis den med flest rigtige svar. Ved stemmelighed bliver duellanter indkaldt til 3 afgørende spørgsmål fredag aften inden overrækkelse af gavekort.

Præmien…

Hvad er så præmien helt præcist? Et gavekort for 2 personer til næste års Le Mans! Turen er en kør selv rejse med ophold i et stk. XL telt i GPT’s hovedcamp Karting Syd. Inkl. 2 entrebilletter til banen hele ugen.

Mod tillæg kan der opgraderes til en busrejse eller en flyrejse.

Det sker også på Le Mans

RaceVisit
Herrefrokost
Pitwalk
Mulsanne
Køreparade
Le Mans program