+45 7020 6383 info@gptours.dk
+45 7020 6383 info@gptours.dk

Le Mans banen

Den ultimative baneguide til 24-timers løbet

Circuit de la Sarthe
- Track Guide

Alt hvad du skal vide om Le Mans banen...

Le Mans banen – alias Circuit de la Sarthe –  ligger et par hundrede kilometer sydvest for Paris i den lille by af samme navn. Hvert år siden 1923 (med undtagelse af 1936 og perioden 1940-1948) er det populære 24-timers udholdenhedsløb afholdt lidt udenfor byen. Et løb, der siden starten, er regnet som et af verdens hårdeste og mest prestigefyldte racerløb, og som for de fleste kørere står som det ypperligste at vinde – ja, endda bare at gennemføre.

Løbet afholdes et lille stykke udenfor Le Mans by og foregår på 2/3 offentlig vej, der denne ene gang om året afspærres til formålet. Den sidste 1/3 er fast racerbane – Bugatti-banen – som året igennem bruges til almindelige racerløb som f.eks. Classic Le Mans, MotoGP etc.

En stor del af Le Mans banen er offentlig vej og benyttes af normal trafik det meste af året. Derfor er banens beskaffenhed ikke, som racerbaner er flest…  Daglig kørsel med tunge lastbiler laver fordybninger i asfalten, de hvide midterstriber bliver i regnvejr spejlglatte, og landskabet omkring giver vejen naturlige niveauforskelle, som ikke er indrettet til ræs. Ingredienser, der, hvis det var en Formel 1 bane, ville umuliggøre afholdelse af racerløb. Men nu er det Le Mans – og det sætter enorme og skiftende krav til kørerne under hele løbet.

Le Mans banen

LØBSDAG:    Lørdag d. 12. juni & søndag d. 13. juni 2021
BANENAVN:    Circuit de la Sarthe

0
Første 24-timers løb
0
Løbets varighed i timer
0m
Banelængde
0
Sving pr. omgang
REKORDER

Distance rekord:    397 omgange = 5.410 km (2010)
Banerekord:    3 min. 17,475 sek – Andre Lotterer (2015)
Mest vindende kører:    Danske Tom Kristensen – 9 gange
Vinder 2018:    Toyota Gazoo Racing
Vinder 2019:    Toyota Gazoo Racing

Galleri

Banen rundt...

Circuit de la Sarthe er en legende. Som kører er det helt unikt. Herunder kan du læse en kørers gennemgang af banen:

“Man triller ud fra pitten, og det første, man ser, er et langt højresving, der munder ud i Dunlop-chikanen. Her ankommer man med ca. 250 km/t, og der skal bremses ned fra femte til andet gear. Herefter accelererer man op over Dunlop-bakken, gennem Dunlop-broen og ned gennem Esses-kurven. Det er et blødt højresving efterfulgt af en blød venstrekurve, der munder ud i et lidt skarpere højresving. Denne del blev tilføjet i 2002 – ellers havde der blot været en lang lige bakke fra Dunlop-broen og ned til S-chikanen.

S-chikanen er hurtig og kan tages med ca. 200 km/t i fjerde gear! Derpå køres ned gennem det meget hurtige højresving kaldet Tertre Rouge. Dette sving er vigtigt, da det er det sidste sving inden den legendariske Mulsanne-langside. Udgangshastigheden er supervigtig. Og nu går det så ned ad Mulsanne-langsiden, hvor bilen næsten er i en konstant acceleration, lige indtil den første chikane. Det er en højre-venstre chikane, der blev indviet i 1990, da hastighederne på den ellers 5 kilometer lange Mulsanne-langside nærmede sig 400 km/t. I dag er det kun muligt at køre 330 km/t. I 1988 satte franskmanden Roger Dorchy faktisk den absolutte hastighedsrekord på Mulsanne-langsiden. Han nåede op på 405 km/t i en WM-Peugeot.

Efter første chikane køres hastigt videre til næste chikane. Det er en venstre-højre chikane, der ikke er helt så skarp som den forrige. Herefter går det op over den berømte Mulsanne-bakke. Denne er blevet fladet ud i 2001, da en Mercedes-Benz CLR lettede og slog fire kolbøtter, før den landede på hjulene – i skoven 30 meter ved siden af banen. Dramatisk. Chaufføren af bilen slap fra ulykken uden skrammer.

Vel over bakken går det gennem Mulsanne-Corner i andet gear. Herefter kommer man op til et meget langt lige stykke, hvor bilernes speedometer for tredje gang på én omgang svinger op over 330 km/t. Herefter følger et sving kaldet Indianapolis, som tages med ca. 150 km/t i tredje gear. Efter et lille stykke følger en brutal nedbremsning til svinget Arnage. Her er typisk mange tilskuere (og mange myg), som står tæt pakket for at se bilerne passere indenfor blot fire meters afstand.

Vi er nu nået til et af de mest krævende steder på Le Mans-banen, nemlig Porsche-kurverne. Det er en serie af kurver, der er meget hurtige, og som kræver god koncentration på alle tider af døgnet. Der er tre venstresving og to højresving. Man kører gennem denne sektion med ca. 250 km/t.

Banens sidste svingkombination er Ford-chikanerne. Igen kommer man med relativ høj fart, bremser ned til 3. gear, napper curberne i begge sider, svinger til venstre, fortsætter lidt ligeud og svinger derefter til venstre igen. Derpå kommer man op forbi pitten, hvor pit-boardet kan aflæses.


Således fortsætter det ca. 375-395 gange gennem alle 24 timer. Fascinerende!”

Camp Karting Syd
Eksterne camps
Village etc.
Mad og drikke
Le Mans program

Se Le Mans tribunekort

Overvejer du en tribunebillet til Le Mans, så kan du her se både oversigten
og læse lidt mere om fordelene og priserne.