Karting Syd - 2 pers Bungalow

Bungalows - lidt mere privatliv  på Le mans

De velkendte og populære Race Bungalows på Karting Syd fåes nu også i en mindre udgave til 2 personer. Det er i princippet de samme containere, som er delt i 2 og med en dør i hver ende. Super velegnet indkvartering for de kræsne. Her får du al den komfort du kan drømme om og bor samtidig lige der hvor det hele sker.

Beskrivelse af Race Bungalows

Du bor i en 20 fods ”container-bungalow” der er delt med en væg i midten. Således der er 2 værelser i en container og med egen indgang i hver ende. Bungalows er ca. 5,70 m lange - det betyder et værelse er ca. 2,80m x 2,30m bred. Højden er over 2m, så der er ingen problemer med at stå oprejst. Endvidere er der lys og strøm til telefonladning. Bunden er fast og tør uanset hvor meget det regner. Døren kan låses og der udleveres 1 nøgle pr. værelse.

Bungalows er indrettet med enkeltsenge - og der er plads til 2 senge. Det er også muligt med dobbeltseng, hvis dette ønskes. Der er lys og adgang til strømstik i bungalowen. Der kan tilkøbes parkering max. 100-300 meter fra bungalows

Læs også om vore Camps på Le Mans
Bemærk bungalows skal forlades søndag kl. 12.00