Jan Magnussen & Peter Nygaard Event

Jan Magnussen & Peter Nygaard EVENT

Oplev Jan Magnussen og Peter Nygaard "på slap line" – Event med facts, fis og foredrag!

I samarbejde med Thomas’ Bilsyn afholder Grand Prix Tours et spændende eftermiddagsevent i godt selskab med Jan Magnussen og Peter Nygaard.
De to motorsports-eksperter fortæller om deres liv i motorsportens verden.

Søndag den 22. april fra kl. 13.00-16.00 i Vejle 


Lidt om  Jan Magnussen
Danmarks mest vindende racerkører. Kendt som F1-kører  i slutningen af 90erne, men i dag nok mere kendt i F1 verdenen som far til Kevin Magnussen. Jan kører nu Corvette C7.R i GT-klassen både det amerikanske sportsvognsmesterskab og i Le Mans. I år deltager ’Big Mag’ i 24-timersløbet i Le Mans for 19. Gang!

Lidt om Peter Nygaard
Peter kender alle i Formel 1 – og (næsten) alle i Formel 1 kender Peter. Peter er F1-journalist og –fotograf, og har gennem 35 år overværet mere end 550 Formel 1-løb verden over. Som journalist og fotograf er han til hvert løb tæt på de kendte kørere, tæt på alle teams, tæt på alle biler. Vel nok et job enhver F1 entusiast misunder ham!

Jan og Peter har kendt hinanden gennem mange år og de vil uden tvivl fremføre en masse fakta fra F1 og Le Mans. Men der har gennem tiderne også være masser af sjove episoder - både on/off record, som de to racerglade korthårs-entusiaster kan underholde med.

Kom og vær med - der er sørget for de rigtige kulisser hos Thomas’ Bilsyn og selvfølgelig kommer Claus Hallengreen med ”MAGNUSSEN LASTBILEN”. Og du får chancen for at vinde en tur til Le Mans og mange andre gode gevinster.

PROGRAM FOR DAGEN

Kl. 13.00    Åbnes dørene og grillen har varmet de første pølser igennem, så du hurtig kan få sulten stillet. Der vil også være en kold øl til at skylle ned med.
Kl. 13.30    Jan Magnussen og Peter Nygaard er varmet op og klar.
Kl. 14.30    Pause – Magnussen Racing Shop er åben og Nygaard har bøger på udsalg.
Kl. 15.00    Jan Magnussen og Peter Nygaard gør klar til at runde af og tager gerne imod spørgsmål fra publikum.
Kl. 16.00    Afslutning med udtrækning af vindere.

Der bliver tid og mulighed for at ”small talke” undervejs og efterfølgende med både Jan Magnussen, Peter Nygaard, personale fra Thomas’ Bilsyn og Grand Prix Tours.
Vi er naturligvis også klar med et godt tilbud!

Pris pr. pers. kr. 200

Inkl. i prisen:

  • Foredrag med Jan og Peter
  • Pølser ad libitum
  • Vand, øl og kaffe ad libitum
  • F1 Magasin
  • Mulighed for at gøre en god handel i Magnussen Racing Shop
  • Danmarks flotteste lastbil er udstillet
  • Mulighed for at købe bøger, skrevet af Peter Nygaard til speciel pris
  • Mulighed for at vinde rejse til Le Mans 


Tilmelding:

Til Grand Prix Tours på telefon 70 20 63 83 eller on-line.

Arrangementet finder sted hos Thomas´Bilsyn, Frostvej 3, DTC Transportcnter, 7100 Vejle.

Status:
Ring for priser på 7010 6343