VELVÆRE I DEN ØSTRIGSKE NATUR
Dette 4* resort er lokaliseret midt i det naturskønne og vidunderlige vandre- og skiområde Kreischberg. Her er masser af aktiviteter for de adrenalin søgende. Men i denne forbindelse handler det om at komme til Formel 1. Hotellet ligger ca. 65 km fra Red Bull Ring nær byen Murau.
Der findes 90 værelser som alle er i ældre østrigsk stil. Værelserne er hyggelige og alle er udstyret med tv, telefon, internet, minibar og hårføn. Der er også mulighed for familie værelser hvis man er mere end 3 personer.
Ingen resort uden et wellness område. Her kan du starte eller slutte dagen med ren afslapning. Her er både pool, finsk- og biosauna, dampbad og et fitness lokale.
I restauranten findes et bredt udvalg og menuen rummer alt fra østrigsk og ungarske retter til internationale delikatesser og veganske alternativer. Morgenbuffeten venter på dig hver morgen så du starter dagen på bedste vis. Trænger du til en lille snack og god cocktail så er Lobby baren og Carver Pub stedet for dig. Stedet er officielt 4* – vi vil give det 3+.