TØRT OG LUNT, OGSÅ I REGNVEJR…
Bungalows til 4 pers.
Bo i dejlige Race Bungalows på Karting Syd. Her får du ekstra god komfort. Du bor i virkeligheden i en 20 fods ”boligcontainer” indrettet som et enkelt værelse med et vindue og en dør. Her bor du først og fremmest lunt og tørskoet – også i tilfælde af regn…
Bungalows er ca. 5,70 m lange og 2,30 m brede. Højden er over 2m, så der er ingen problemer med at stå oprejst. Endvidere er der lys og strøm til telefonopladning. Bunden er fast og tør uanset, hvor meget det regner. Døren kan låses og der udleveres 1 nøgle pr. bungalow. 4 Pers. Bungalows er indrettet med op til 4 enkeltsenge – og med god vilje kan der også blive plads til 5 senge. Det er også muligt med dobbeltseng, hvis dette ønskes. Dertil kommer et dejligt sæt havemøbler bestående af et plasticbord og tilhørende stole.
OPGRADER MED EN “SOV GODT” PAKKE: Tilkøb en “sov godt” pakke, så står din 2 pers. Bungalow hyggeligt og klar ved ankomst med opredt seng, dejlig dyne og pude.
Bemærk bungalows skal forlades søndag kl. 12.00.