GPT ekspert-panel

Med Grand Prix Tours får du ikke kun et spændende motorsportsarrangement. Vi sørger for at oplevelsen krydres med viden fra branchens bedste eksperter, så du kommer hjem med den ultimative oplevelse. 

Til flere af vores løb har vi, ud over Peter Nygaard, udvidet panelet med en ekstra mand fra vores motorsports faglige ekpertpanel. Panelet består af Jan Magnussen, John Nielsen og Ole Schack. Fra hver deres vinkel bidrager de med deres store motorsportsviden, egne erfaringer, sidste nyt pitten og ægte anekdoter. Vores RaceNights er populære arrangementer, hvor vores gæster nyder godt af panelets fortællerglæde.
NB: Ekspertpanelets sammensætning varierer fra løb til løb, det vil fremgår af det enkelte løbs program.

JAN MAGNUSSEN
Jan Magnussen er selv tidligere Formel 1 kører, far til danske Kevin Magnussen og kendt for sin mangeårige deltagelse i 24 timers Le Mans. Mange danskere har fulgt ham tæt på Le Mans, hvor det er blevet til flere sejre i GT klassen. Du kan stadig opleve Jan Magnussen på de danske baner, hvor han kører DTC, desuden kører Jan Magnussen IMSA/WEC for Corvette Racing. Grand Prix Tours har en eksklusiv aftale med Jan Magnussen. Tradition tro besøger han naturligvis også GPT lejren ved fredagens kørerbesøg på Le Mans.

JOHN NIELSEN:
John Nielsen er en legende indenfor motorsporten. Han var blandt andet den første dansker, der kørte og vandt både det amerikanske Le Mans og 24 timers Le Mans. John er ikke mindst kendt for sit engagement på de danske baner som mangeårig DTC kører og vinder, men også som Formel 1 kommentator på tv gennem mange år. Han har de senere år skiftet racerbilen ud og arbejder nu som teamchef. Samtidig gør han et stort arbejde for at hjælpe unge motorsportstalenter på vej. I flere år har John Nielsen været teamchef på Grand Prix Tours's lejr på Le Mans.

OLE SCHACK:
Ole Schack er måske mindre kendt – eller måske ikke. Ole startede som fejedreng i et lokalt automobilværksted i Syddanmark. Chefen kørte lidt ræs og snart udviklede det sig til at han brugte weekenderne på at tage med som hjælper og siden mekaniker for chefen. Efter en række succesfulde år på de danske baner gik drømmen i opfyldelse. Jobbet som Formel 1 mekaniker i den allerfineste række - Formel 1 - Kongeklassen. I 2004 startede han som mekanier for Jaguar. Året efter gik det til nystartede Red Bull og der har han været siden. Først med David Coulthard som kører, derefter Sebastian Vettel og på nuværende tidspunkt Max Verstappens mekaniker. Når Ole deltager i RaceNight opdateres gæsterne direkte fra pitten.

PETER NYGAARD:
Peter Nygaard - Danmark mest erfarne mand hvad angår Formel 1. Han er blevet kaldt et "omvandrende Formel 1-leksikon”  og han har overværet næsten 600 løb. Yes - ud af de cirka 1000 Formel 1-løb der er kørt siden VM startede i 1950, har Peter overværet mere end halvdelen! Han har kommenteret Formel 1 på flere TV-kanaler, han har skrevet en lang række bøger og han har vundet danske og internationale priser som fotograf. I dag skriver han fast for BT og GPT. Ingen kender kender livet i F1-paddocken bedre  end Peter, og han er god til at fortælle om det - og altid med et glimt i øjet. Han er GPT faste stærke samarbejdspartner gennem mange år, og han er vært på alle vores F1 Race Nigts.

BEMÆRK
Hvis en deltager fra ekspertpanelet bliver forhindret i at deltage i et arrangement giver dette ikke ret til at hæve købet eller reklamere. Vi vil forsøge at finde et alternativ til det pågældende arrangement - og det er ikke nødvendigvis en dansker.