F1 i Vietnam & Den store Rundrejse (tur 4)

F1 i Vietnam & DEN STORE RUNDREJSE (tur 4)
Formel 1 i Hanoi er på alle måder en fantastisk spændende oplevelse. Et gadeløb inde i det centrale Hanoi i en by, som ellers opfatter scooteren som deres primære transportmiddel. Oplev et mix af intens F1 stemning og en charmerende asiatisk by, hvor man får meget for pengene. Kombiner rejsen med oplevelser og afslapning – vi tilbyder 3 fastlagte rundrejser og skræddersyr gerne en tur efter dit ønske.
Valgmuligheder:
- Udrejse Tirsdag d. 31.03 til tirsdag d. 19.04
Program
Dag | Program |
Tirsdag d. 31.03 | Kl. 15.35 - Afrejse fra Kastrup - 1 skift i Dubai - TUR 4 På flyrejsen er inklusive catering og 23 kg baggage plus håndbagage. Du laver bagage check-in i København og får din bagage ved ankomst til Hanoi. |
Onsdag 01.04 | Kl. 13.15 - Ankomst til Hanoi - TUR 4 I ankomsthallen møder du GPT turleder og lokal guide, hvorefter der er samlet transport til det valgte hotel. Resten af dagen til fri disposition. Hanoi - Vietnams gamle hovedstad består af millioner af scooter og cykler i et virvar. Dertil kommer flotte franske alleér og gamle kolonitidsbygninger. Men vigtigst af alt er området ved Ho Chi Minhs mausolæum. Han ligger landets store folkehelt som sørgede for løsrivelse og selvstændighed. Det er en eksotisk og spændende by at få på opdagelse i. De små smalle gader omkring old Hanoi er lige til at fare vild i. Hop evt. på en Cyclo og få en halv times sightseeing i det franske kvarter. Det er en rolig måde at starte på. |
Torsdag 02.04 | Morgenmad på hotellet Resten af dagen til fri disposition i Hanoi. Mulighederne er mange. Forvild jer rundt i de smalle gader i Old Hanoi, nyd en gåtur langs bredden på søen Hoan Kiem, besøg Hoa Lo Prison Museum - bedre kendt som Hanoi Hilton, og slut af med en "sunset" cocktail på en af byens mange rooftop barer. Mulige tilkøb:
|
Fredag 03.04 |
Morgenmad på hotellet
|
Lørdag 04.04 | Morgenmad på hotellet. Banetransfer til banen. Tiderne tilpasses når baneprogrammet bliver officielt. Denne dag køres der bl.a. kvalifikation på banen. RACENIGHT - med F1 journalist Peter Nygaard Til trods for, at Peter Nygaard har passeret F1 løb nr. 600, så er Peter her i Hanoi også på ”udebane” – det er Peters første F1 løb i Hanoi. Så glæd dig til et spændende oplæg fra Peter, hvor banen i Hanoi nok bliver højdepunktet, men en generel F1 snak får vi også. GP Tours er vært ved lidt tørt og lidt vådt til ganen. Arrangementet forventes at vare fra ca. kl. 19:30-21:00. Alle tider er med forbehold. |
Søndag 05.04 | Morgenmad på hotellet. Banetransfertil banen. Tiderne tilpasses når baneprogrammet bliver officielt. Dette er dagen hvor selve Formel 1 løbet skal afvikles. Vi er derinde i god tid så alle kan få optakten med. Efter løbet køres der retur til hotellet. Vi tager forbehold trafikkaos. |
Mandag 06.04 |
Tidlig morgenmad på hotellet.
Dertil kommer masser af hyggelige timer på skibet. Nyd bl.a. en "sunset" drink på skibet dæk når solen går ned. BEMÆRK - Opholdet ombord på skibet er med helpension men ekskl. drikkevarer. |
Tirsdag 07.04 | Morgenmad på skibet HALONG BAY Halong Bay er klart Vietnams største turistattraktion. Ha Long betyder ”hvor dragen stiger ned i havet” og legenden om Ha Long siger, at da en kæmpedrage kom ned til kysten fra bjergene hvor den boede, slog den med halen og lavede på den måde dale og dybe kløfter i landskabet. Disse blev fyldt op med vand og kun det højeste bjergtoppe var herefter synligt. Og det land er de flere tusinde kalkstensøer der idag rejser sig knejsende fra det blågrønne hav. En oplevelse ud over det sædvanlige. |
Onsdag 08.04 | Tidlig op og en kop kaffe inden I tager ud på panoramatur i små både - når I kommer tilbage til skibet står lækker brunch klar, som indtages undervejs tilbage til havnen. Sidst på formiddagen er der afstigning fra skibet og transport tilbage til Hanoi. Undervejs holdes en lille pause inden der fortsættes til lufthavnen i Hanoi. I er nu klar til at tage fat på næste etape. Ca. kl. 18.30 - Fly fra Hanoi til Danang halvanden times flyvning, hvor du ankommer ca. kl. 20.00 og direkte transfer til dit hotel i Hoi An, hvor der stadig er god tid til at få en llidt sen aftensmad og en godnat drink i den hyggelige by. Indkvartering på 4* hotel Hoi An Central |
Torsdag 09.04 | Morgenmad på hotellet Dagen er til fri disposition. HOI AN Den gamle glemte handelsby Hoi An byder på en stemning ud over det sædvanlig. En by man taber sithjerte til. Oplev gallerier, cafeliv, artshops og skræddere i rå mængder inde i de små smalle gader hvor biler er forbudte. Læg i særlig grad mærke til den 400 år gamle Japanske bro, som er byens stolthed. Midt gennembyen flyder floden og overalt rundt om oser det af charme med udendørs cafeliv og restauranter. Der er nu tid til nye oplevelser godt krydret med afslapning og du er i et område, hvor cyklen stadig er det foretrukne transportmiddel. På hotellet kan du leje en cykel og tage de ca. 4 km ud til den flotteste strand – undervejs kan du stoppe ved en af de mange udskænkninger og få en kold øl eller vand – virkelig charmerende.
Eftermiddagen kan benyttes til at opleve Old Hoi An på egen hånd. De små charmerende gader hvor man konstant vælter over hyggelige steder til enten en kølig cocktail eller en speciel kop kaffe – evt. med lækker kage… At bo et sted som Hoi An forpligter... Når i går rundt i gaderne vil i også hurtigt opdage at antallet af skræddere i denne by er enorm. Så tænker i på at få en kjole med hjem, så er dette et oplagt sted. Har i et gammel elskeligt mønster eller model derhjemme, så tag den med - de kopiere design og størrelse til ug. Når mørket falder på bliver byen hyggeligere end nogensinde. Nyd det. |
Fredag 10.04 | Morgenmad på hotellet.
|
Lørdag 11.04 |
Morgenmad på hotellet for
|
Søndag 12.04 | TIdlig morgenmad på hotellet Og herefter transfer til lufthavnen i Danang, hvorfra i flyver til Saigon (alias Ho Chi Minh City). Ved ankomst er der transfer til jeres hotel - Bay Hotel - som ligger godt og centralt i byen. Resten af dagen er fri til at opleve Saigon.
Ho Chi Minh City er Vietnams største by med knap 5 mio indbyggere. Indtil 1975 var byens officielle og mere eksotiske navn Saigon. Et levn fra det franske kolonistyre som kom til Indokina i 1859. Den engang så fredelige provinsby er i dag en eksplosion af liv og under konstant forandring. Bygninger med 100 år på bagen er ikke bare gamle, men nærmest oldsager. Gode huse fra den franske tid og mindre gode fra det amerikanske mellemspil, må lade livet for skyskrabere med kontorhuse, indkøbscentre og hoteller. Cafeer, barer og restauranter præger i stigende grad byen, hvor man stadig kan se talrige mindesmærker, der vidner om en rig historie. |
Manndag 13.04 | Tidlig morgenmad på hotellet. Herfra kører i 3 timer til Can Tho i den nordlige del af Mekong Deltaet. Kl. 11.30 er der check in og ombordstigning på jeres lille charmerende Cruise skib. En gammel rispram som er ombygget og moderniseret. Vl ombord serveres en dejlig frokost. MEKONG DELTAET Cruise-skibet bevæger sig nu ned i Mekong Deltaet i Vietnam,- Sydøstasiens store spisekammer. Frodigt og indbydende. Midt på eftermiddagen er der en udflugt i land med en lille gåtur i en lokal landsby med orkidemarker og rismarker. Her leves livet i hyggelige landlige omgivelser. Tilbage på båden er der tid til at nyde solnedgangen inden der er aftensmad og hygge på båden. I har 2 nætter på dette charmerende Cruiseskib, hvor i følger skibets program. Der kan være byttet om på rækkefølgen af de forskellige besøg i land. Opholdet ombord er med helpension. |
Tirsdag 14.04 | Morgenmad på skibet. Kl. 08.00 er der udflugt i en sampan (båd) hvor i skal opleve de små smalle kaneler i deltaet ved Tan Phong øen - med bl.a. Kokusnødde produktion. Midt på formiddagen får i en cykel så turen kan fortsætte på den måde ad små stier og veje langs kanalerne. Ved middagstid er I tilbage på båden. Midt på eftermiddagen gør vi igen stop ved i en lille lokal landsby. Hele dagen nyder vi livet på Mekong floden hvor der er livlig aktivitet med handel og produktion. Tilbage på båden kan der købes en drink inden solnedgang og aftensmad. Aftensmad og hygge på båden |
Onsdag 15.04 | Igen er der tidlig morgenmad på skibet. Kl. 08.00 er check ud af kahytterne inden i skal over i små Sampan både og opleve Cai Rongs flydende markeder. Et farverigt udbud af alt i frugt og grønt med en livlig stemning omkring. Midt på formiddagen er der transport til færgen i Rach Gia. Køreturen er på ca. 3 timer og herfra sejler i 90 min. over til paradisøen Phu Quoc. Ved ankomst er der transfer til jeres dejlige hotel - 4* Dusit Princess, som ligger direkte ud til stranden. Resten af eftermiddagen og aftenen er til til hygge på egen hånd. Find et hyggeligt sted langs stranden til en hyggelig middag mens i kan sidde med fødderne i sandet. Solnedgangen når i ikke i dag, men den er der til gengæld de næste dage.... OM PHU QUOC Øen er endnu ikke så udviklet som de kendte strande i Thailand men udviklingen går stærk, og der kommer flere og flere besøgende hvert år. Endnu er der meget autentisk på øen hvis man bevæger sig bare lidt væk fra hotelområderne.. Det er for resten der hvor peberet gror i bogstaveligste forstand. |
Torsdag 16.04 | Morgenmad på hotellet. Dagene er til fri disposition - Nyd livet på stranden, tag på bådtur, ørundtur, lej en scooter, nyd den gode mad -- gerne fisk og skaldyr i massevis. Stranden er aldeles indbydende og badevandet vidunderligt. Solnedgangen er fantastisk hver aften når i sidder og spiser på stranden et eller andet sted. Når nattehimlen glimter er der tid til en cocktail eller et koldt glas hvidvin mens fødderne leger i det fine sand. Tag på opdagelse på øen eller lej en bådmand for en dag. Det lækre fiskemarked i byen er et besøg værd og fiskene kommer helt friske ind. Aldrig har i set så store og lækre rejer. Op til 200g pr. stk. Hvornår er du sidst blevet mæt af 3 rejer? |
Fredag 17.04 | Morgenmad på hotellet. Dagen er til fri disposition. |
Lørdag 18.04 | Morgenmad på hotellet. Dagen er til fri disposition |
Søndag 19.04 | Morgenmad på hotellet. Værelserne skal forlades kl. 12.00 - forhør evt. lokalt om "late check out". Sidst på eftermiddagen er der transfer til lufhavnen på Phu Quoc, hvor i flyver inderigs til Saigon. Afgang fra Saigon kl. 23.55 - via Dubai. |
Mandag 20.04 | Ankomst til København kl. 13.15. |
Generelt | Mødetid i lufthavnen er 2 timer før afrejse. Passet skal være gyldig min. 6 mdr. efter hjemrejse. Der kræves ikke visum til vietnam for danske statsborgere ved ophold i max 15 dage. |
Forbehold for ændringer.
Inkl i rejsen:
- Fly København – Hanoi
- Ho Chi Minh City (Saigon) - København
- Inkl. Skatter, baggage, catering, drikkevarer og underholdning
- 5 nætter på valgte hotel I Hanoi inkl. morgenmad
- Transport lufthavn – hotel i Hanoi
- Entrebillet til Formel 1 fredag-søndag
- RaceNight med F1 journalist Peter Nygaard inkl. lidt forfriskninger
- Transport til Halong Bay t/r
- 3 dg/2 nt Cruise på Halong Bay med helpension i henhold til beskrivelse
- Alle udflugter på Halong Bay Cruise
- Fly Hanoi – Danang
- Transport fra lufthavn til hotel i Danang/Hoi An
- 4 nætter på 4* hotel Hoi An Central inkl. morgenmad
- Halvdagsudflugt til My Son Ruinerne som beskrevet og inkl. let frokost
- Halvdagstur på cykel til Tra Que grønsagslandsby inkl. appetizers
- Fly Danang - Ho Chi Minh City (Saigon)
- Transfer fra lufthavn til hotel
- 1 nat på 4* hotel i Saigon
- Transfer til Mekong Deltaet
- 3 dg/2 nt Cruise i Mekong Deltaet med helpension
- Alle udflugter på Mekong Delta Cruise
- Transfer til Rach Gia og båd til Phu Quoc
- 4 nt. på 4* hotel på Phu Quoc
- Transfer til lufthavnen
- Fly fra Phu Quoc til Ho Chi Minh City (Saigon)
- Dansk turleder under F1 og lokale guider på turen
- Velkomstgave
- Rejsegarantifond.
Priserne er ekskl.
Rejseforsikring og afbestillingsforsikring, evt. enkeltværelsestillæg, udflugter og øvrige tribuner.
Bemærk alle udflugter skal bestilles hjemmefra.