F1 i Vietnam & Den store Rundrejse (tur 4)

F1 i Vietnam & DEN STORE RUNDREJSE (tur 4)

Formel 1 i Hanoi er på alle måder en fantastisk spændende oplevelse. Et gadeløb inde i det centrale Hanoi i en by, som ellers opfatter scooteren som deres primære transportmiddel. Oplev et mix af intens F1 stemning og en charmerende asiatisk by, hvor man får meget for pengene. Kombiner rejsen med oplevelser og afslapning – vi tilbyder 3 fastlagte rundrejser og skræddersyr gerne en tur efter dit ønske.

Valgmuligheder:

  • Udrejse Tirsdag d. 31.03 til tirsdag d. 19.04


Program

Dag Program
Tirsdag d. 31.03 Kl. 15.35 - Afrejse fra Kastrup - 1 skift i Dubai - TUR 4
På flyrejsen er inklusive catering og 23 kg baggage plus håndbagage. Du laver bagage check-in i København og får din bagage ved ankomst til Hanoi.
Onsdag 01.04 Kl. 13.15 - Ankomst til Hanoi - TUR 4
I ankomsthallen møder du GPT turleder og lokal guide, hvorefter der er samlet transport til det valgte hotel.
Resten af dagen til fri disposition.

Hanoi - Vietnams gamle hovedstad består af millioner af scooter og cykler i et virvar. Dertil kommer flotte franske alleér og gamle kolonitidsbygninger. Men vigtigst af alt er området ved Ho Chi Minhs mausolæum. Han ligger landets store folkehelt som sørgede for løsrivelse og selvstændighed.  Det er en eksotisk og spændende by at få på opdagelse i. De små smalle gader omkring old Hanoi er lige til at fare vild i. Hop evt. på en Cyclo og få en halv times sightseeing i det franske kvarter. Det er en rolig måde at starte på.
Torsdag 02.04 Morgenmad på hotellet
Resten af dagen til fri disposition i Hanoi. Mulighederne er mange.

Forvild jer rundt i de smalle gader i Old Hanoi, nyd en gåtur langs bredden på søen Hoan Kiem, besøg Hoa Lo Prison Museum - bedre kendt som Hanoi Hilton, og slut af med en "sunset" cocktail på en af byens mange rooftop barer.

Mulige tilkøb:
  • Transport til F1 banen – såfremt du ønsker at deltage i pitwalk.
Fredag 03.04

Morgenmad på hotellet 
Dagen fri til at oplevelser i Hanoi på egen hånd.

Mulige tilkøb

  • UDFLUGT: HISTORISKE HANOI (Kun for gæster med ankomst torsdag)
    Tiden inde til en interessantformiddags sightseeing i Hanoi. Turen starter med at køre til Ho Chi Minhs Mausoleum. Vi skal stifte bekendskab med Vietnams grundlægger - vi vil lære om den mand, der førte Vietnams fra fransk koloniale styre til uafhængighed. Ho Chi Minh døde i 1969 efter at have dedikeret sit liv til befrielsen af sit land fra udenlandske hænder, og hans krop er bevaret for eftertiden. I skal også besøge One Pillar Pagoda og præsidentpaladset, før I besøger den gamle hytte hvor Onkel Ho boede de sidste 10 af sit liv. Derefter går i videre til litteraturtemplet, som blev bygget i hyldest til den kinesiske lærde Confucius. Iøvirgt landets første universitet og en af byen mest fotograferede bygninger. Herefter slutter turen og mon ikke der er tid til en lidt sen frokost på egen hånd. 

     

  • UDFLUGT: STREETFOOD TOUR HANOI
    Eftermiddagen byder på en gåtur rundt i Old hanoi hvor lokalguiden fører jer ind i Vietnams kulinariske liv med masser af smagsprøver fra markedet og de små gadekøkkener. Under kyndig vejledning lærer i om lokal mad og frugter. Undervejs udleveres lidt ”lommepenge” så i kan forhandle med de lokale omkring nogle af de mest specielle varer som ikke er mere skræmmende end et par nysgerrige sjæle som jer får lyst til at smage. I får her tjekket jeres mod under trygge forhold hvor guiden kan fortælle hvad i smager på inden en græshoppe eller måske bare en sjælden frugt ryger i munden. Efter et par timer kan i nyde resten af aftenen på egen hånd.
Lørdag 04.04 Morgenmad på hotellet.
Banetransfer til banen. Tiderne tilpasses når baneprogrammet bliver officielt.
Denne dag køres der bl.a. kvalifikation på banen.

RACENIGHT - med F1 journalist Peter Nygaard
Til trods for, at Peter Nygaard har passeret F1 løb nr. 600, så er Peter her i Hanoi også på ”udebane” – det er Peters første F1 løb i Hanoi. Så glæd dig til et spændende oplæg fra Peter, hvor banen i Hanoi nok bliver højdepunktet, men en generel F1 snak får vi også. GP Tours er vært ved lidt tørt og lidt vådt til ganen. Arrangementet forventes at vare fra ca. kl. 19:30-21:00. Alle tider er med forbehold.
Søndag 05.04 Morgenmad på hotellet.
Banetransfertil banen. Tiderne tilpasses når baneprogrammet bliver officielt.

Dette er dagen hvor selve Formel 1 løbet skal afvikles. Vi er derinde i god tid så alle kan få optakten med.
Efter løbet køres der retur til hotellet.

Vi tager forbehold trafikkaos.
Mandag 06.04

Tidlig morgenmad på hotellet.

Kl. 07.30 - Afgang fra hotellet og der i bus køres mod Halong Bay. Undervejs holdes en lille pause. Vi kører direkte til havnen hvor i ved middagstid stiger I ombord på jere lille cruise skib.

HALONG BAY - inkl i prisen
Straks efter I er kommet ombord sejler skibet og der serveres en dejlig frokost. De næste 3 dg/2 nt sejles rundt i Halong Bay – et af verdens vidundere. Indkvartering i små hyggelige kahytter med eget bad og toilet. 3 dage i vente med plads til hygge, afslapning i godt selskab med rejsefællerne og skibets besætning sørger godt for Jer. De næste døgn bliver I forkælet med oplevelser – ikke mindst med naturscenarier der får en til at tabe vejret.

Tonkinbugten er fyldt med 3000 kalkstens-øer og bjerge som i særegne former rejser sig op gennem den jadegrønne havoverflade. Strøet omkring ligger små flydende byer og masser af grotter. Et mesterværk fra naturens side og således også UNESCO fredet, som en af verdens vidunderbørn. Kan I finde filmen ”Indokina” som foregår i Vietnam i 1930´erne, så vil I opleve noget af den fantastiske natur og historie I skal opleve. Den kan anbefales.

Program og aktiviteter ombord kan variere en smule, men i løbet af de næste 3 dage vil I blive tilbudt:

  • Besøg i en af de mange grotter
  • Kajak sejlads
  • Blækspruttefiskeri
  • Besøg i en af de flydende landsby
  • ”Kokkeskole” på skibet
  • Hygge og badning i en af de uberørte bugter med BBQ

Dertil kommer masser af hyggelige timer på skibet. Nyd bl.a. en "sunset" drink på skibet dæk når solen går ned. BEMÆRK - Opholdet ombord på skibet er med helpension men ekskl. drikkevarer.
Tirsdag 07.04 Morgenmad på skibet

HALONG BAY
Halong Bay er klart Vietnams største turistattraktion. Ha Long betyder ”hvor dragen stiger ned i havet” og legenden om Ha Long siger, at da en kæmpedrage kom ned til kysten fra bjergene hvor den boede, slog den med halen og lavede på den måde dale og dybe kløfter i landskabet. Disse blev fyldt op med vand og kun det højeste bjergtoppe var herefter synligt. Og det land er de flere tusinde kalkstensøer der idag rejser sig knejsende fra det blågrønne hav. En oplevelse ud over det sædvanlige.
Onsdag 08.04 Tidlig op og en kop kaffe inden I tager ud på panoramatur i små både  - når I kommer tilbage til skibet står lækker brunch klar, som indtages undervejs tilbage til havnen. 

Sidst på formiddagen er der afstigning fra skibet og transport tilbage til Hanoi. Undervejs holdes en lille pause inden der fortsættes til lufthavnen i Hanoi. I er nu klar til at tage fat på næste etape.

Ca. kl. 18.30 - Fly fra Hanoi til Danang
halvanden times flyvning, hvor du ankommer ca. kl. 20.00 og direkte transfer til dit hotel i Hoi An, hvor der stadig er god tid til at få en llidt sen aftensmad og en godnat drink i den hyggelige by.
Indkvartering på 4* hotel Hoi An Central
Torsdag 09.04 Morgenmad på hotellet
Dagen er til fri disposition.

HOI AN
Den gamle glemte handelsby Hoi An byder på en stemning ud over det sædvanlig. En by man taber sithjerte til. Oplev gallerier, cafeliv, artshops og skræddere i rå mængder inde i de små smalle gader hvor biler er forbudte. Læg i særlig grad mærke til den 400 år gamle Japanske bro, som er byens stolthed. Midt gennembyen flyder floden og overalt rundt om oser det af charme med udendørs cafeliv og restauranter. Der er nu tid til nye oplevelser godt krydret med afslapning og du er i et område, hvor cyklen stadig er det foretrukne transportmiddel. På hotellet kan du leje en cykel og tage de ca. 4 km ud til den flotteste strand – undervejs kan du stoppe ved en af de mange udskænkninger og få en kold øl eller vand – virkelig charmerende.
  • UDFLUGT: CHAMPA RIGET - Inkl i prisen
    En spændende halvdags udflugt til My Son Holy Land ruinerne som ligger en lille times kørsel udenfor Hoi An. Fremme i My Son, der ligger i en frodig og fugtig dal med junglebevoksning, får I en introduktion til de ca. 20 velbevarede ruiner, der er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Templerne var det religiøse centrum i Chamriget. Et ”Must see” område for de der har interesse i historie og arkitektur. I er tilbage i byen ved middagstid. 
Resten af dagen er på egen hånd...
Eftermiddagen kan benyttes til at opleve Old Hoi An på egen hånd. De små charmerende gader hvor man konstant vælter over hyggelige steder til enten en kølig cocktail eller en speciel kop kaffe – evt. med lækker kage… At bo et sted som Hoi An forpligter...  Når i går rundt i gaderne vil i også hurtigt opdage at antallet af skræddere i denne by er enorm. Så tænker i på at få en kjole med hjem, så er dette et oplagt sted. Har i et gammel elskeligt mønster eller model derhjemme, så tag den med - de kopiere design og størrelse til ug. Når mørket falder på bliver byen hyggeligere end nogensinde. Nyd det.
Fredag 10.04 Morgenmad på hotellet.
  • UDFLUGT: TRA QUE GRØNSAGS LANDSBY PÅ CYKEL - inkl. i prisen
    Cyklerne er klar kl. 08.30 – og en sund dag begynder. Turen går stille og rolig gennem de smalle stier langs rismarker etc. Første stop er ved et typisk hus – hvor I får serveret en kop frisk urtete baseret på frø fra mynte, som her er en lokal specialitet. Mens teen indtages fortælles historien om hvordan landsbyen og den imponerende køkkenhave blev grundlagt og udviklet. De lokale landmænd tager Jer med rundt og viser og forklarer om alle deres grønsagshaver og krydderurter. Det er ren slaraffenland og med masser af lækkerier vi knap kender i vesten. Og I får også selv ”fingrene i mulden”.

    Oplev også de lokale arbejdsdyr – prøv f.eks. en tur på ryggen af en vandbøffel! Et er at deres grønsager bruges som mad, men endnu mere vigtig og interessant er at høre hvordan de bruger urter og grønt til helbredelse....  så snart er alle i gang med et helsende fodbad og lindring af muskel smerter. Til sidst en lille lektion i spændende og velsmagende madlavning, hvor mange af deres ingredienser bruges og I slutter naturligvis af med at spise maden. Når alle er mætte tilbagelægges distancen på ca. 2 km tilbage til hotellet.
Resten af dagen fri. Måske en kort cykeltur til stranden kan friste....
Lørdag 11.04

Morgenmad på hotellet for
Dagen fri til at oplevelser på egen hånd. Mulighederne er mange.

Mulige tilkøb

  • UDFLUGT: OPLEV VIETNAM PÅ EN VESPA  - Tilkøb kr. 700
    Halvdagsudflugt udflugt på gammeldags Vespa Scooter - med start i Hoi An. Vi skal på landet og opleve rismarkerne, de små øer i området og de mange landsbyer mens vi kører på Vespa. Turen starter med at vi krydser floden med en lille lokal pram og snart er vi på den anden side af Thu Bon River. Vel ude på landet kører vi med små pauser indlagt. Der er masser af små stop hvor vi oplever lokallivet. Også et stop ved en lille lokal Road side cafe inden vi krydser en 300m lang bambusbro. VI besøger en lokal familie og ser indretningen i deres hjem En hyggelig og charmerende dag på landet. Turen slutter med en lille snack. Turen er sammen med andre gæster. Har du motorcykelkørekort kan du selv få lov at køre og ellers sidder man blot bagpå. Afgang kl. 13.30 til 17.00

     

  • UDFLUGT: KOKKESKOLE VED RED BRIDGE - Tilkøb kr. 700
    Der er afgang fra morgenstunden fra hotellet og så ligges der ud med en drink på Hai Scout Cafe inden Hanois mest farverige marked besøges og hvor indkøbene starter til dagens madlavningskursus.  En lille sejltur venter, hvor du virkelig får set det lokale liv langs floden. Ved ankomst til kokkeskolen. Der bliver grundig gennemgang af skolens egen urtehave inden nogle af de mest kendte Vietnamesiske retter præsenteres.  Kurset varer omkring 2 timer og chefkokken viser først hvordan man gør inden i selv får fingrene i gryden. Efter tilberedning får I selv fornøjelsen af, at spise maden. Retur ved hotellet ca. kl. 13:00
Søndag 12.04 TIdlig morgenmad på hotellet
Og herefter transfer til lufthavnen i Danang, hvorfra i flyver til Saigon (alias Ho Chi Minh City).
Ved ankomst er der transfer til jeres hotel - Bay Hotel - som ligger godt og centralt i byen.
Resten af dagen er fri til at opleve Saigon.  
  • UDFLUGT: VIET CONG & CU CHI TUNNELLERNE
    Istedet for at køre til jeres hotel, så går det direkte fra lufthavnen til Vu Chi tunellerne. En af Viernams største og mest tankevækkende attraktioner. 250 km tunnelsystemer udgravet under krigen med skjulte indgange. Her var alt fra hospitaler, skoler, våbenlagre og forråd. Snedigt og fuldendt til guerillakrig med gange så smalle at voksne hvide mennesker er sikre tabere så snart de kom herned. Området et utrolig spændende og informativt og man hører både om livet i gangene og de mange tortorsystemer der var indbygget. I er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.
OM SAIGON
Ho Chi Minh City er Vietnams største by med knap 5 mio indbyggere. Indtil 1975 var byens officielle og mere eksotiske navn Saigon. Et levn fra det franske kolonistyre som kom til Indokina i 1859. Den engang så fredelige provinsby er i dag en eksplosion af liv og under konstant forandring. Bygninger med 100 år på bagen er ikke bare gamle, men nærmest oldsager. Gode huse fra den franske tid og mindre gode fra det amerikanske mellemspil, må lade livet for skyskrabere med kontorhuse, indkøbscentre og hoteller. Cafeer, barer og restauranter præger i stigende grad byen, hvor man stadig kan se talrige mindesmærker, der vidner om en rig historie.
Manndag 13.04 Tidlig morgenmad på hotellet. 
Herfra kører i 3 timer til Can Tho i den nordlige del af Mekong Deltaet.
Kl. 11.30 er der check in og ombordstigning på jeres lille charmerende Cruise skib. En gammel rispram som er ombygget og moderniseret.  Vl ombord serveres en dejlig frokost.

MEKONG DELTAET
Cruise-skibet bevæger sig nu ned i Mekong Deltaet i Vietnam,- Sydøstasiens store spisekammer. Frodigt og indbydende. Midt på eftermiddagen er der en udflugt i land med en lille gåtur i en lokal landsby med orkidemarker og rismarker. Her leves livet i hyggelige landlige omgivelser. Tilbage på båden er der tid til at nyde solnedgangen inden der er aftensmad og hygge på båden.

I har 2 nætter på dette charmerende Cruiseskib, hvor i følger skibets program. Der kan være byttet om på rækkefølgen af de forskellige besøg  i land. Opholdet ombord er med helpension.
Tirsdag 14.04 Morgenmad på skibet.
Kl. 08.00 er der udflugt i en sampan (båd) hvor i skal opleve de små smalle kaneler i deltaet ved Tan Phong øen - med bl.a. Kokusnødde produktion. Midt på formiddagen får i en cykel så turen kan fortsætte på den måde ad små stier og veje langs kanalerne. Ved middagstid er I tilbage på båden.  

Midt på eftermiddagen gør vi igen stop ved i en lille lokal landsby. Hele dagen nyder vi livet på Mekong floden hvor der er livlig aktivitet med handel og produktion. Tilbage på båden kan der købes en drink inden solnedgang og aftensmad. Aftensmad og hygge på båden
Onsdag 15.04 Igen er der tidlig morgenmad på skibet.
Kl. 08.00 er check ud af kahytterne inden i skal over i små Sampan både og opleve Cai Rongs flydende markeder. Et farverigt udbud af alt i frugt og grønt med en livlig stemning omkring.

Midt på formiddagen er der transport til færgen i Rach Gia. Køreturen er på ca. 3 timer og herfra sejler i 90 min. over til paradisøen Phu Quoc. Ved ankomst er der transfer til jeres dejlige hotel - 4* Dusit Princess, som ligger direkte ud til stranden. Resten af eftermiddagen og aftenen er til til hygge på egen hånd. Find et hyggeligt sted langs stranden til en hyggelig middag mens i kan sidde med fødderne i sandet. Solnedgangen når i ikke i dag, men den er der til gengæld de næste dage....

OM PHU QUOC
Øen er endnu ikke så udviklet som de kendte strande i Thailand men udviklingen går stærk, og der kommer flere og flere besøgende hvert år. Endnu er der meget autentisk på øen hvis man bevæger sig bare lidt væk fra hotelområderne.. Det er for resten der hvor peberet gror i bogstaveligste forstand.
Torsdag 16.04 Morgenmad på hotellet.
Dagene er til fri disposition  -  Nyd livet på stranden, tag på bådtur, ørundtur, lej en scooter, nyd den gode mad -- gerne fisk og skaldyr i massevis. Stranden er aldeles indbydende og badevandet vidunderligt.  Solnedgangen er fantastisk hver aften når i sidder og spiser på stranden et eller andet sted.

Når nattehimlen glimter er der tid til en cocktail eller et koldt glas hvidvin mens fødderne leger i det fine sand.  Tag på opdagelse på øen eller lej en bådmand for en dag. Det lækre fiskemarked i byen er et besøg værd og fiskene kommer helt friske ind. Aldrig har i set så store og lækre rejer. Op til 200g pr. stk. Hvornår er du sidst blevet mæt af 3 rejer?
Fredag 17.04 Morgenmad på hotellet. 
Dagen er til fri disposition.
Lørdag 18.04 Morgenmad på hotellet. 
Dagen er til fri disposition
Søndag 19.04 Morgenmad på hotellet. 
Værelserne skal forlades kl. 12.00 - forhør evt. lokalt om "late check out".

Sidst på eftermiddagen er der transfer til lufhavnen på Phu Quoc, hvor i flyver inderigs til Saigon. 
Afgang fra Saigon kl. 23.55 - via Dubai.
Mandag 20.04 Ankomst til København kl. 13.15.
Generelt Mødetid i lufthavnen er 2 timer før afrejse. Passet skal være gyldig min. 6 mdr. efter hjemrejse. Der kræves ikke visum til vietnam for danske statsborgere ved ophold i max 15 dage.

Forbehold for ændringer.


Inkl i rejsen:

  • Fly København – Hanoi
  • Ho Chi Minh City (Saigon) - København
  • Inkl. Skatter, baggage, catering, drikkevarer og underholdning
  • 5 nætter på valgte hotel I Hanoi inkl. morgenmad
  • Transport lufthavn – hotel i Hanoi
  • Entrebillet til Formel 1 fredag-søndag
  • RaceNight med F1 journalist Peter Nygaard inkl. lidt forfriskninger
  • Transport til Halong Bay t/r
  • 3 dg/2 nt Cruise på Halong Bay med helpension i henhold til beskrivelse
  • Alle udflugter på Halong Bay Cruise
  • Fly Hanoi – Danang 
  • Transport fra lufthavn til hotel i Danang/Hoi An
  • 4 nætter på 4* hotel Hoi An Central inkl. morgenmad
  • Halvdagsudflugt til My Son Ruinerne som beskrevet og inkl. let frokost
  • Halvdagstur på cykel til Tra Que grønsagslandsby inkl. appetizers
  • Fly Danang - Ho Chi Minh City (Saigon)
  • Transfer fra lufthavn til hotel
  • 1 nat på 4* hotel i Saigon
  • Transfer til Mekong Deltaet
  • 3 dg/2 nt Cruise i Mekong Deltaet med helpension
  • Alle udflugter på Mekong Delta Cruise
  • Transfer til Rach Gia og båd til Phu Quoc
  • 4 nt. på 4* hotel på Phu Quoc
  • Transfer til lufthavnen
  • Fly fra Phu Quoc til Ho Chi Minh City (Saigon)
  • Dansk turleder under F1 og lokale guider på turen
  • Velkomstgave
  • Rejsegarantifond.


Priserne er ekskl.
Rejseforsikring og afbestillingsforsikring, evt. enkeltværelsestillæg, udflugter og øvrige tribuner.
Bemærk alle udflugter skal bestilles hjemmefra.

Pris fra:
29.990,-
Dage:20
Transportmåde:Fly fra Kastrup
Bestil rejse

Afgange og priser

AfrejsedatoTransportmådeDestinationLedige pladserFra pris
31/3KastrupF1 - Vietnam. MK Premier Hotel, Hanoi - Halong Bay - Hoi An - Mekong - Phu Quoc. 21 dage/18 nætter - TUR 4Mere end 829.990,-Bestil

Indkvartering

MK Premier Hotel, Hanoi

MK Premier Hotel, Hanoi

MK PREMIER BOUTIQUE HOTEL Et dejligt hotel i hjertet af det historiske Hanoi. Går du på gaden har du Hanois mylder lige udenfor døren, men du kan hurtig trække dig tilbage og...
Oakwood Residence Hanoi

Oakwood Residence Hanoi

5* OAKWOOD RESIDENCE Hanoi Ønsker du et ophold i rolige omgivelser og lækre lejligheder i lækker design, men hvor der stadig er nemt og bekvemt at komme fra A –B, så g&...