Abu Dhabis Grand Prix & krydstogt fra Dubai

FORMEL 1 REJSE TIL ABU DHABI kombineret med KRYDSTOGT

Helt speciel tur kun hos GRAND PRIX TOURS....... 
Først fart og spænding på en hæsblæsende F1 sæsonafslutning i Abu Dhabi..... Derpå 11 nt i luksus hvor livet nydes på et ægte krydstogtsskib rundt i Emiraterne.... Hvad mere kan du drømme om?

  • Som lidt ekstra krydres turen med All Inklusive under hele dit krydstogt....
  • Super gode tribune pladser til F1 løbet....
  • Under jeres ophold i Dubai er der gratis koncerter med Guns N´Roses og Sam Smith.....
  • Og selvfølgelig skal i flyve med verdens største passagerfly - A380 direkte fra København til Dubai......


Under opholdet i Emiraterne bor I på lækkert 4* hotel centralt i Dubai. Der er dansk turleder med på F1 turen, ligesom vi traditionen tro har vores populære RaceNight med Jan Magnussen og Peter Nygaard. En tur med tid til både at se årets sidste Formel 1 løb på den eventyrlig bane i Yas Marina kombineret med fantastiske muligheder for at opleve både Dubai og Abu Dhabi - de rige oliestater, der funkler af glimmer og glamour. 

Grand Prix Tours tilbyder

  • Flyarrangement F1 + krydstogt i 11 dg fra Dubai - Rejse 23.11 til 11.12


Prisen for flyarrangement er inkl:

  • Flytransport, Kastrup - Dubai t/r med Emirates
  • Inkl. skatter, bagage, catering, drikkevarer, underholdning som nævnt.
  • Transport fra lufthavnen til hotellet t/r
  • 7 nætter på hotel Metropolitan i Dubai - inkl. håndklædeservice
  • Morgenmad på hotellet
  • Transferservice til F1 banen i Abu Dhabi lørdag og søndag
  • Tribunebillet  til banen lørdag og søndag 
  • Fri adgang til koncert med Sam Smith og Guns N´Roses
  • Racenight med Jan Magnussen og Peter Nygaard
  • Velkomstgave
  • Dansk turleder under F1 weekenden i Dubai
  • Transfer til skibet t/r
  • 11 nætters krydstsogt med MSC Lirica
  • Ophold i valgte kahyt
  • Helpendion på skibet
  • All Inklusive drikkepakke ombord på MSC Lirica
  • Fri adgang til fitness, pool, shows etc på skibet
  • Rejsegarantifondsbidrag


Priserne er ekskl.
Rejseforsikring og afbestillingsforsikring, lokal turistskat i Dubai, Servicecharge på 10 Euro pr nat på skibet, evt. enkeltværelsestillæg, udflugter og øvrige tribuner.
Fradrag hvis ikke der skal bruges entrebillet og transport til Yas Marina er kr. 2500 pr pers.

Tribuner

Tribuner er standard. Der findes flere opgraderinger. Disse  ses i trin 3 i bestillingen. Bemærk, en bestilling er først registreret når man i trin 3 klikker på "Gå videre" nederst på siden.

Racenight

Fredag aften gør vi lidt ekstra ud af at alle er godt forberedet. Vi holder Grand Prix Tours RaceNight - en super aften med fælles hygge. Vi er i selskab med Jan Magnussen og F1 ekspert og journalist Peter Nygaard. Peter kommer direkte fra pitten på Yas Marina og her er alletiders chance for at høre de små lækre detaljer og lumre historier som normalt er skjult for offentligheden. Men han er også danskeren der ved mest om F1 og kan berette om holdenes taktik. Jan Magnussen kommer direkte fra Haas pitten og er opdateret med alle detaljer derfra. En super aften med masser af Formel 1 snak.  Der serveres lidt snacks og lidt at drikke.

Udflugter

BYRUNDTUR I DUBAI
- 4 timers sightseeing i Duabi. På denne tur opleves det nye Dubai med alle dens forskellige nuancer. Når man kører ned af Sheikh Zayed opleves udviklingen på nært hold når man ser de imponerende bygninger der er skudt op gennem de seneste år og videre til Jumeirah som byder på de smukkeste områder. Der stoppes ved Burj Al Arab og videre ud og opleve "The Palms" - det fantastiske byggeri i Atlanterhavet.  Også Dubais højeste bygning, Burj Khalifa skal ses på turen og de fantastiske springvand med lysshow (som bestemt også er et besøg værd på egen hånd når mørket falder på). Man kan vælge at stå af her ved Burj Khalifa og på egen hånd aflægge et besøg i toppen (entre ca.kr. 200 ved forudbestilling) eller man kan køre med tilbage til hotellet Turen skal købes hjemmefra. Pris per person kr. 275.

BYRUNDTUR I ABU DHABI
- 3 timers sightseeing i Abu Dhabi. Turen skal købes hjemmefra. Pris per person kr. 175

JEEP SAFARI
– Turen er inkl. BBQ i ørkenen. Turen kan købes på forhånd eller i Dubai. Pris per person kr. 600. Turen kan købes både fredag og mandag. Hvis man deltager fredag, vil der være hjemkomst så man kan nå raceNight

DHOW CRUISE
- Dhowe Cruise inkl. middag. Dette er et af de luksuriøse Dhow krydstogter på et lækkert og flot skib. Turen kan købes på forhånd eller i Dubai. Pris per person kr. 650.

husk

At man kommer til et Arabisk land og derfor skal man følge de regler der gælder i landet. Det er ikke noget man tænker over ved at gå på gaden, men f.eks går man ikke rundt med alkohol på gaden. Vores turleder sørger for en vejledning ved ankomsten.

Bemærk

Alle flytider er lokal tider. Forbehold for ændringer i flytider, airlines, flypriser mv.

Visum

For danske statsborgere er der pt. ingen visumpligt til Dubai / Abu Dhabi, men vær opmærksom på der kan ske ændringer og du er selv ansvarlig for at have evt. visum og vaccinationer i orden. Bemærk også at der kan være problemer med indrejse, hvis man har et stempel i pas fra Israel. I dette tilfælde anbefaler vi at man anskaffer sig et nyt pas. Desuden skal passet være gyldigt 6 måneder fra indrejsedatoen. Læs mere på udenrigsministeriets hjemmeside.

Valuta

Vi anbefaler IKKE at veksle til lokal valuta inden afrejsen. Den bedste kurs opnåes ved at bruge hæveautomater i landet.

Pris fra:
21.990,-
Dage:19
Transportmåde:Fly fra Kastrup
Bestil rejse

Program

Program for F1 i Abu DHaBi & Krydstogt

Dag Program
Fredag 23.11 Kl. 14.20 - Afgang fra København med A380 – verdens største passagerfly.
Godt 6 timers flyvning i behagelige omgivelser og med fuld forplejning.
Kl. 23.45 - Ankomst til Dubai.
Du modtages i lufthavnen af lokal repræsentant og transporteres direkte til hotel Metropolitan, hvor du straks indkvarteres.
Lørdag 24.11 Morgenmad på hotellet. 
Kl. 09.30 - Bustransfer fra hotel til F1 banen Yas Marina i Abu Dhabi (inkl.). 
Dagen er til fri disposition i Abu Dhabi. Der er mulighed for at gå på banen, tage i Ferrari World eller deltage i en byrundtur i Abu Dhabi.

Byrundtur Abu Dhabi - tilkøb.
Umiddelbart efter ankomsten til Abu Dhabi tilbydes en 3 timers sightseeing i Emiratet Abu Dhabi. Turen er med engelsktalende rejseleder. Bestilles hjemmefra. Pris kr. 175 pr. person.  
 
Kl. 14.00 - 15.00 - Her finder den 3. frie træning sted.
Kl. 17.00 - 18:00 - Kvalifikation
Kl. 18.30 - Transfer retur fra Abu Dhabi til hotellet (inkl).  
 
Aftenen er til fri disposition.
Med i billetprisen har du fri adgang til koncert i Abu Dhabi lørdag aften. Har du lyst til at opleve denne, skal der bestilles sen hjem transport
Søndag 25.11 Morgenmad på hotellet.
Kl. 09.30 - Busafgang til F1 banen Yas Marina i Abu Dhabi (inkl).  
Det er dagen for Formel 1. Her er der lagt op til et forrygende finale løb i Abu Dhabi på den imponerende Yas Marina bane. Årets sidste løb...og afgørelsens time nærmer sig.

Kl. 17.00 - Går starten på årets sidste Formel 1 løb.  
Kl. 20.00 - ca er der afgang tilbage til Dubai med bus.
Der tages hensyn til en evt forsinkelse af løbet, således at hjemturen tidligst er 1 time efter løbet er afsluttet. Aftenen er på egen hånd.

Med i billetprisen har du fri adgang til koncert i Abu Dhabi søndag aften. Har du lyst til at opleve denne, skal der bestilles sen hjem transport.
Mandag 26.11

Morgenmad på hotellet.
Dagen er til fri dispostion. Turlederen er gerne behjælpelig med at bestille udflugter, som f.eks. Jeep Safari. Det er ret hæsblæsende og vildt. Det er inkl. BBQ i ørkenen. Pris ca. 650,- 

Alternativt kan nævnes Creeek Cruise eller oplevelser som en tur på en af de vildeste golfbaner, helikopterture eller måske bare lidt shopping. Der erbåde de dyre indkøbscentre og de mega billige bazarer.
Tirsdag 27.11 Morgenmad på hotellet 

Dagen er fri.
Det kan anbefales at tage på en sightseeing tur, så i får set og oplevet Dubai - køb evt. 2 dages billet til hop on/off busser. Alternativt er hotellets pool også en mulighed....
Onsdag 28.11 Morgenmad på hotellet.

Dagen er fri.
Benyt sidste del af hop on/off busserne. Snyd ikke dig selv for en tur op i Burj Khalifja - verdens højeste bygning. Billetter kan bestilles online hjemmefra og sparer jer for meget ventetid.
En Dhowe Cruise om aftenen kan også stærk anbefales – kan købes på hotellet eller hos GP Tours. Pris kr. 550
Torsdag 29.11 Morgenmad på hotellet.

Dubai er jo ved at være et mekka af forlystelses parker alt fra ”Hollywood til Bollywood". 
Er du til shopping eller blot med til at kigge finder du intet sted i verden, der har flere malls end du finder i Dubai.
Har du lyst til en stranddag – skal du huske Dubai har de flotteste strande – kun ganske få km fra hotellet.
Er du til mere action – tag på ørkentur på ATV.....Og meget meget mere …
Fredag 30.11 Morgenmad på hotellet.
Check ud. Kl. 12.00 og  transfer til krydstogtsskibet MSC Liricia.
Fra kl. 12.00 er der åben for check-in og ombordstigning.

All inklusive på skibet gælder fra du stiger ombord til du forlader skibet igen.
Det første døgn på skibet ligger den i Dubai, så du kan nå endnu mere af Dubai eller nyde de dejlige omgivelser på skibet. Du har også mulighed for at købe nogle af skibets udflugter.
Lørdag 01.12 Skibet byder på kæmpe morgenbuffet og frokostbuffet. 
Aftensmaden ombord kan indtages i den flotte a-la-carte restaurant. 
Kl. 22.00 - Afrejse fra Dubai
Søndag 02.12 Kl. 07.00 - Ankomst til Abu Dhabi
Kl. 21.00 - Afrejse fra Abu Dhabi
Du kan tage rundt på egen hånd og evt. besøge nogle af de attraktioner du ikke nåede weekenden før.
Mandag 03.12 Kl. 08.00 - Ankomst til Sir Bani Yas
Kl. 17.00 - Afrejse fra Sir Bani Yas
Ren afslapning på øen, som har fantastisk strandområde og flere aktiviteter – især vandsport
Tirsdag 04.12 Kl. 08.00 - Ankomst Bahrain 
Kl. 18.00 - Afrejse Bahrain
Skibet tilbyder udflugter eller du kan tage af sted på egen hånd. 
Onsdag 05.12 Kl. 08.00 - Ankomst 
Kl. 21.00 - Afgang 
Endnu en ørken stat i rivende udvikling skal besøges. 
Torsdag 06.12 På havet hele dagen.
Fredag 07.12 Kl. 09.00 - Ankomst Muscat, Oman
Hovedstaden i Oman og et sted, hvor kontrasterne er store. Tag i land på egen hånd og en rundtur i de smalle gyder med masser af baserer. Du har helt frem til næste dag kl. 17.00 så der er god tid og der er masser af tilbud om oplevelser.
Lørdag 08.12 Kl. 17.00 - Afgang Muscat, Oman
Søndag 09.12 Kl. 09.00 - Ankomst Khasab, Oman
Kl. 18.00 - Afgang Khasab, Oman
Ved dette anløb vil vi anbefale, at I køber en af skibets udflugter og tager med ind i landet og oplever den forskellig artede natur og alternativt kan en dag ombord også være tiltrængt.
Mandag 10.12 Kl. 09.00 - Ankomst Dubai, Emiraterne
En sidste dag til at nyde livet i de lune himmelstrøg. Har du alligevel opdaget en lille krog af Dubai som du endnu ikke har set, så får du her chancen. 
Tirsdag 11.12 Tidligt op og med transferbussen til lufthavnen
Kl. 05.30 - Afgang fra skibet
Kl. 08.25 - Afgang med Emirates A380 til København
Kl. 12.20 - Ankomst København

Forbehold for ændringer.

Krydstogt

Kombiner F1 i Abu Dhabi med 11 dages fantastisk krydstogt.

Først oplever i vores spændende program med F1 i Abu Dhabi. I har 7 skønne dage med oplevelser ud over det sædvanlige. Tempoet er højt så i både kan nå at opleve alt det bedste fra Formel 1 inkl. vores spændende RaceNight med et par stykker fra vores ekspert panel. Men der skal også være tid til at se og opleve Dubai og Abu Dhabi. Her er virkelig meget for øjnene - verdens højeste bygning, verdens eneste 7* hotel - spændende ørkenture - indendørs skiarena - verdensklasse golf - bazarer og markeder og meget mere. 

Efter de hektiske dage i Abu Dhabi er tiden inde til hygge og afslapning. Hvor gøres det bedre end på et lækkert krydstogstskib hvor serviceniveauet er ualmindelig højt og hvor der aldrig er langt til den næste drink eller et godt måltid. . 

Fra havnen i Dubai ligger skibet MSC Lirica og venter på Jer. Et eksotisk krydstogt rundt i Emiraterne. Turen er på 11 dage.

Skibet MSC Lirica

Du sejler med skibet MSC Lirica som byder på alt hvad du kan drømme om af faciliteter. Det er en af de mindre skibe som derfor også byde på en mereintim atmosfære. MSC Lirica er et indbydende skib, der medtager ca. 1.560 passagerer, og der er godt 700 besætningsmedlemmer til at sørge for dit ve og vel ombord. Forkæl dig selv og nyd livet i de mange lounger og soldæk, hop i poolen eller slap af boblebadene. Prøv kræfter med shuffleboards, minigolf, løbebane, etc. Elle besøg spa afdelingen og wellness centeret eller få svend på panden i fitnesscenteret. Herefter er der tid til en drin k baren, nyde shows i teateret eller måske tage en tur på casino. Dagen lang kan du glæde din mave med snacks eller gode middage i restauranten. 

Mad og drikke

Du kan næsten ikke gå sulten i seng! Alt mad er inklusiv på alle MSC's krydstogtskibe. Der er flere muligheder for spisning ombord – i forbindelse med alle hovedmåltider tilbydes spændende a la carte menuer i hovedrestauranterne. Derudover er det lækker buffet restaurant der er åben dagen lang. På MSC Lirica kan du om aftenen vælge om du vil spise tidlig, som er kl. 18.00 eller sen som er kl. 20.30. 

På skibet har du All Inklusive drikkepakke. Det betyder du kan drikke alt hvad du ønsker fra skibets barer og restauranter. Det gælder til fadøl, husets vine, et udvalg af cocktail, kaffe, the, sodavand og vand. 

Drikkepenge

Det er normal kutyme i mange lande til lands og på vand, at der betales drikkepenge. MSC Lirica opkræver via dit skibskort 10 Euro pr. person pr. dag således drikkepenge til personalet bliver ligelig fordelt. Det er naturligvis op til dig selv, om du ønsker at give mere, hvilket altid bliver modtaget med tak.

Rejsedokumenter

Med dansk pas, kan du rejse uden visum. Blot skal du huske, at dit pas skal være gyldig i min. 6 måneder efter hjemkomst. Du rejser udenfor Europa, og vi må derfor kraftig anbefale, at du tegner en rejseforsikring gennem dit forsikringsselskab eller Øster Lindet. Den danske sygesikring dækker intet.

Kahytsinformation

Udvendig Bella kahytter - Bemærk at disse kahytter har begrænset udsyn grundet redningsudstyr foran vindue

HVAD ER FORSKELLEN PÅ BELLA OG FANTASTICA KAHYTTER?
Fantastica kahytter er lidt dyrere og er inkl. samme ydelser som Bella plus....

  • Bedst beliggende kahytter i den valgte kategori
  • Mulighed for morgenmad i kahytten
  • Du vælger selv spisetid på tidlig eller sen seating
  • Du KAN vælge, om du ønsker at sidde med andre eller ved mindre bord (frokost og aften)
  • Ønsker til spisetid og bordstørrelse skal fremsættes ved bestilling hos Øster Lindet

 

Speciel for Aurea Suiter

  • bedst placerede kahytter med adgang til Aurea Spa afdelingen
  • Fri adgang til Spa afdelingen
  • Fri dining i Aurea afdeling
  • 1 x massage og velkomst cocktail
  • Fri adgang til Aurea soldæk (kun for voksne)
  • Priority boarding

F1 Banen

F1 Banen


Fakta om banen

  Løbsdag   Søndag d. 25. november 2018
  Banenavn   Yas Marina Circuit
  Første Grand Prix   2009
  Banelængde   5,554 km
  Antal omgange   55
  Distance   305,361 km
  Banerekord   Sebastian Vettel (2009)
  Vinder 2016   Lewis Hamilton
  Vinder 2017   Valtteri Bottas


Med Emiraternes entre på den store Formel 1 scene er et unikt og imponerende show gået i luften. Banen ligger smukt i Abu Dhabi, og er omringet af vand og grønne omgivelser på Yas Island. Løbet afvikles som et aftenløb hvor overgangen fra dag til nat giver ekstra spænding. Solnedgangen gør løbet mere krævende for kørerne og aldeles mere spetakulært for publikum. Afslutningsvist, så er årets sidst løb altid noget særligt..

Strategisk velplaceret på Yas Island er banen en revulotion indenfor design af fremtidens F1 baner. Den smukke bane går langs lystbådehavnen og havet og giver en scenic udsigt der kan hamle op med rivalerne i Monaco og Singapore. Banen er nærmest omsluttet af Yas øens glamourøse og nybyggede marina med plads til sejlbåde hvoraf flere ligger med paddock udsigt. Alle tribunepladser er overdækket så man er beskyttet mod den skarpe ørkensol. Banen er bygget med racerløb som formål og råder over F1 kalenderens længste højhastighedsstrækning.

Med hastigheder over 300 km/t, gennemsnitsfart på næsten 200 km/t, 10 højresving, 11 venstresving og kørselretningen mod uret, er der lagt op til et årligt enormt spændende løb. Banen er designet af arkitekten Hermann Tilke.  Alt omkring banen er også nybyggeri. F.eks. det store 5-stjernede Yas Marina Hotel, med 500 værelser og forlystelsespaken Ferrari World. Blandt andre innovative ting omkring banen, kan det 60 meter høje sol-drevne udsigtstårn nævnes, samt den underjordiske indkørsel til pitten. Formålet har været at konstruere en publikumsvenlig bane med tætte løb og muligheder for overhaling.

Tribuner

Mod tillæg er der mulighed for at opgradere til anden tribune end den som er inkl. i prisen.

  • Tillæg for North Lounge                                                      kr. 2.000
  • Tillæg for West Lounge                                                        kr. 2.000
  • Tillæg for Al Dhiyafa Lounge, West tribune                       kr. 5.700
  • Tillæg for Al Dhiyafa Lounge, Hovedtribune                     kr. 5.900
  • Tillæg for Al Dhiyafa Lounge, North tribune                     kr. 5.700


Al Dhiyafa pakken består af:

  • Reserveret plads på den udvendige balkonområde 
  • Adgang til privat suite/lounge med aircondition og TV storskærm
  • Ubegrænset adgang til ikke alkoholske drikkevarer
  • Ubegrænset adgang til varme og kolde mad / snacks hele dagen
  • Mulighed for køb af alkohol

Lokal Guide

Abu Dhabi og resten af Emiraterne er et land på farten!  På trods af en kæmpe oilereserve, er man klar over, at "ingen træer vokser ind i himlen". Derfor er udvikling noget der står højt på landets dagsorden. Dette har blandt andet betydet opbygning af en 5,5 km Formel 1-bane, nemlig Yas Marina Circuit, der første gang blev brugt til Formel 1 d. 1. november 2009.

Livet i overhalingsbanen er ikke gået uset hen.... Landet er det største og rigeste af de 7 Forenede Arabiske Emirater og iflg. statistikkerne er det verdens rigeste land. Landet har blot 860.000 indbyggere til et areal (67.340 km2) svarende til 1,5 gang Danmarks størrelse. Dertil skal dog siges at en stor del er dækket af ørken. I undergrunden ligger landets rigdom - olien, der er estimeret til at holde frem til det 22. århundrede. De sidste par år har regionen kastet sig ud i et massivt udvklingsprogram med nybyggerier - herunder den spritnye Yas Marina F1 bane, som er et sandt mesterværk, der ikke kan beskrives, men skal opleves.

Men også nabo Emiraten Dubai byder på bygningskonstruktioner som ikke kan matches andre steder i verden. Se blot de kunstige palmeøer fra luften, verdens højeste bygning, det kæmpe store indendørs skicenter eller verdens eneste 7* hotel.... Her er virkelig meget for øjnene.

Modsat mange af Abu Dhabi´s nabolande i Golfen, har landet bibeholdt sine lokale traditioner og charme, hvilket gør det til et mere interessant sted at besøge. Byen Al Ain er en populær turistby og anses som Abu Dhabi´s spirituelle hjerte. Byen er bygget på 7 oaser midt i ørkenen og har været beboet i mere end 3,000 år. Byen figurer på UNESCO´s liste over verdens naturarv.

Rub Al Khali ørkenen, kaldes lokalt for “det tomme kvarter”. Kun få km fra bygrænsen til Abu Dhabi befinder man sig omkrandset af sand dyner. Her lever traditionelle beduiner med deres kameler side om side med byens moderne forretningsmænd og faciliteter. Det betyder at man på kort tid kan opleve disse 2 kontraster på bedste vis. Dertil byder både Dubai og Abu Dhabi natuligvis på eventyrlige golfbaner, spabade, moderne shoppingcentre, bazarer og fra 2012 - det første Louvre museum udenfor Frankrig.

For Formel 1 entusiater er et besøg i Ferrari World et "must". Dette er en blanding af et stort flot museum samt en imponerende forlystelsespark med de vildeste rutchebaner. Her får du nemt en hel dag til at gå. 

Afgange og priser

AfrejsedatoTransportmådeDestinationLedige pladserFra pris
23/11KastrupF1 FINALE: Metropolitan Hotel, Dubai og krydstogt med MSC LiricaMere end 821.990,-Bestil