Velkommen til Le Mans

Danske topkørere stærkt repræsenteret i Le Mans

Velkommen til Le Mans 2026

Nu kommer Dansker-Festen…

Lad os være ærlige: Le Mans 2025 blev ikke den rød-hvide triumf, der var lagt op til. Med syv kørere i Hypercar-klassen var det kun naturligt at forvente mindst én dansker på podiet, men sådan blev det som bekendt ikke. 

Det betyder dog ikke, at dansker-festen er aflyst – den er bare udskudt til 2026. Selvom feltet i skrivende stund endnu ikke er offentliggjort, er der allerede nu ingen tvivl om at Danmark igen vil være en af de absolutte stormagter i Le Mans.

Ferrari har nu vundet 24-timersløbet tre gange i træk. Danske Nicklas Nielsen arkitekten bag Den Stejlende Hingsts 2024-sejr, og sådan kan det også blive i 2026. Ferrari tøvede ikke med at forlænge Nicklas´ kontrakt, og dermed er han nærmest pr definition blandt favoritterne til Le Mans 2026.

Kevin Magnussen er ogdå sikker deltager i Le Mans 2026. Den tidligere F1-stjerne fik ikke de resultater han håbede på i 2025, for BMW´s Hypercar var sjældent konkurrencedygtig. Det vil Balance of Performance-reglerne og en opdateret model lave om på i 2026, så vi forventer af K-Mag er med helt i front i både Le Mans og resten af VM-serien.

Peugeot gjorde markante fremskridt i 2025, og det franske mærke stor-satser på en hjemmebanesejr i Le Mans. I 2025 indsatte Peugeot både Mikkel Jensen og unge Malthe Jakobsen, men teamet har endnu ikke offentliggjort deres 2026 line-up. Både Mikkel og Malthe er så ombejlede, at de i alle tilfælde er med, når deltagerlisten til Le Mans 2026 er klar.

Aston Martin´s Valkyrie var Hypercar-feltets bundprop, da 2025 startede. Men med Marco Sørensen som teamets førende kører, blev bilen gradvist mere og mere konkurrencedygtig, og sidst i 2025-sæsonen bejlede den brølende Valkyrie til en podieplacering. Marco kan derfor være endnu en dansk bud på en podieplacering i Le Mans 2026.

le mans - pit stop
le mans præmie overrækkelse

Frederik Vesti har nu i tre år jagtet en velfortjent Formel 1-chance. Han har brugt ventetiden på at etablere sig solidt i Cadillacs Hypercar line-up, hvor han sluttede 2025 med to IMSA-sejre i træk. Mens F1-ambitionerne efterhånden virker mere og mere urealistiske, venter der Frederik en stor fremtid i sportsvogns-racing, og han kan derfor også medregnes som en af forhåndsfavoritterne til Le Mans 2026.

Porsche – det mest vindende mærke i Le Mans-historien – har overraskende besluttet at trække sig ud af VM-serien WEC. Men 963-modellen vil fortsat blive indsat i den amerikanske IMSA-serie, hvor Porsche er regerende mester. IMSA-titlen udløser adgangsbilletter til Le Mans, og derfor ventes Porsche trods deres ’Auf Wiedersehen’ til WEC til start i 24-timersløbet. Det er endnu usikkert, om Michael Christensen indgår i disse planer, men den erfarne sportsvogns-kører ventes i alle tilfælde at være med i Le Mans-feltet.

Der ventes også dansk deltagelse i både LMP2- og GT3-klaassen, så alt i alt er det tydeligt, at rød-hvide kørere vil præge Le Mans 2026.

Den planlagte danskerfest opleves bedst med Grand Prix Tours. Vi har mere erfaring med racer-rejser end alle andre danske bureauer, og vores gæster vender tilbage år efter år. Hvorfor? Blandt andet fordi vi har den bedste og reneste camp. De sjoveste og mest vidende guider. Den hyggeligste stemning.  

Og fordi vi ved, hvordan man holder et brag af den danske-fest!

Vi ses i Le Mans!

Fakta om Le Mans

Længste distance

I 2010 kørte vinderen 397 omgange i en Audi R15+. Det er rekorden og svarer til godt 5.410 km.

Tophastighed

Højeste hastighed målt på Le Mans er 405 km/t op ad Mulsanne-langsiden i 1988, inden chikanerne kom.

Flest sejre

Danske Tom Kristensen  – også kendt som Mr Le Mans – har vundet løbet 9 gange fra 1997 til 2014.

Flest løb

Henri Pescarolo er franskmand og har fra 1966 til 1999 deltaget i 33 Le Mans-løb med 4 sejre til følge.

Antal tilskuere

Mens der er 250.000-300.00 tilskuere “live” til Le Mans, så er der mere end 110 mio. tv-seere i 190 lande.

Færreste gennemførte

I 1979 var 51 biler klar til start. Af dem var der  kun 7, som fuldførte 24-timers løbet.

Stjernestøv

I 1979 deltog Hollywood-stjernen Paul Newmann i Le Mans. Han endte som toer i sin Porsche 935.

Yngste vinder

I 1996 vandt Alexander Wurz Le Mans i sit første forsøg som blot 22-årig. Den ældste vinder var 48 år og vandt i 1949.