Formel 1-VM 2025 udvikler sig til en herlig kamp mellem McLaren-kørerne Oscar Piastri og Lando Norris. Den bølger frem og tilbage på en måde, der lægger op til en gyserfinale i Abu Dhabi om fire måneder (du kan stadig nå at komme med – Grand Prix Tours´ rejsekonsulenter er klar ved telefonen!).
Efter to Norris-sejre i træk så det ud til, at englænderen havde tilkæmpet sig overtaget i den interne McLaren-fight, men i Spa-Francorchamps svingede momentum tilbage til Piastri. Den unge australier tog en suveræn pole position til lørdagens sprint-løb, hvor han sluttede på andenpladsen foran Norris.
Sprint-vinderen? Det var såmænd Max Verstappen, der med en flot start og eminent satsning gennem Eau Rouge-svinget skabte sig et fart-overskud, der var nok til at tage føringen på vej ind i chikanen efter Raidillon langsiden
Piastri fik ved den lejlighed en lektion, som han tog ved lære af. I søndagens grandprix, der efter næsten halvanden times forsinkelse startede på våd bane, tog Norris føringen, men med en do-or-die fart gennem Eau Rouge, fik han fart nok til at tage føringen efter Raidillon. Det var en nærmest copy-paste manøvre af det, han blev udsat for af Verstappen lørdag, og ligesom hollænderen i sprintet, kunne Piastri herefter kontrollere løbet fra front.
Med den flotte weekend i Belgien fik Piastri udbygget sin VM-føring, der ellers var kommet under massivt pres af Norris, til 16 point.
Ferrari havde en større upgrade med til Spa-Francorchamps, og den virkede forbløffende godt allerede i første hug. I hvert fald i den ene side af garagen: Charles Leclers tog en flot tredjeplads, og formåede at holde Max Verstappen bag sig gennem hele løbet. Lewis Hamilton i den anden Ferrari lavede fejl i kvalifikationen til både sprint og grandprix, men fik søndag kørt sig frem til en syvendeplads. Han leverede et godt løb, men med sine efterhånden jævnlige fejl, gør Sir Lewis det svært for sig selv – og der er næppe tvivl om, at fejlene skyldes, at han må satse voldsomt for at følge bare nogenlunde med Leclerc.
Sperint-sejren understregede, at Max Verstappen er verdens bedste racerkører, men da han til løbet, der primært blev afviklet på tør bane, havde satset på et high-downforce / regnvejrs-setup, måtte han nøjes med en fjerdeplads.
Mercedes er ved at ryge ned i midterfeltet, men George Russel fik med en femteplads som altid det optimale ud af sin bil. Til gengæld er hans teamkammerat Kimi Antonelli i krise, for den italienske teenager har nu kun scoret point i et enkelt af de seneste otte løb.
Williams er i fremgang, og Alexander Albon fik en flot sjetteplads, mens Liam Lawson fortsatte genoplivningen af sin halvdøde F1-karriere med en god ottendeplads.
Allerede i weekenden køres Ungarns Grand Prix på Hungaropring, og vi mødes allerede fredag til Race Night i Budapest.
Vi ses!