+45 7020 6383 info@gptours.dk
+45 7020 6383 info@gptours.dk

Paddock Club – Dyrt, dejligt og eksklusivt

Paddock Club - Dyrt, dejligt og eklsklusivt

Af F1-journalist Peter Nygaard

Formel 1 er altid fedt

Du kan opleve motorsportens kongeklasse på mange måder. En ståplads i Spa-Francorchamps, en tribune i Monza eller en altan i Monte Carlo er bare nogle af mulighederne.

Og så er der Paddock Club.

Her får du den mest eksklusive OG dyreste Formel 1-oplevelse. VIP-klubben, der på de fleste baner er placeret oven på pitten, byder på udsøgte retter, årgangsvine, pit-lane walk, besøg af kørere og teammedlemmer og et væld af andre tilbud.

Et af de nyeste tiltag i Paddock Club er en såkaldt ’foto-safari’, hvor du kommer helt ud til banekanten og overværer træningen side og side med de professionelle Formel 1-fotografer.

For mange handler et besøg i Paddock Club om networking. Paddock Club er stedet, hvor Formel 1´s sponsorer og partnere mødes med nuværende og potentielle kunder.

Og nej – det er ikke billigt at blive medlem af Paddock Club. Men hvis du vil have den ultimative Formel 1-oplevelse og samtidig få mulighed for at networke med 300 km/t, er det alle pengene værd.

Hvor er Paddock Club placeret?
Ved næsten alle løb er Paddock Club placeret i selve pit-bygningen lige over start- og målstregen. Det er det eneste sted med udsigt over både banen og pit-lane. Du står kun få meter over teamgaragerne og har dermed en enestående udsigt over alle pitstop set fra oven. I Monaco ligger Paddock Club over Rascasse-svinget – et førsteklasses udsigtspunkt.

Med denne privilegerede placering følger en række andre oplevelser som f.eks. daglig pitwalk ved team garagerne, adgang til F1 “backstage” områder med eksklusive interviews samt guidede ture i paddocken.

Hvad koster Paddock Club
Paddock Club kan købes som 3 forskellige pakker – forbehold for prisændringer (forår 2020) Alle priser er ekskl. tax.

1 dag – fredagsbillet
Disse billetter er langt de billigste og en god måde at prøve, hvad Paddock Club er. Du har adgang de rette steder, men kun om fredagen. Prisen er på mellem 850 og 1.100 USD.

2 dage – lørdags- og søndagsbillet
Måske de mest populære billetter. Priserne ligger fra 3.990 USD (flere af de europæiske løb) og op til 5.700 USD for Monaco. Resten ligger mellem disse 2 yderligheder.

3 dage – fredags-, lørdags- og søndagsbillet
For ikke at gå glip af noget, skal der 3 dage til. Her ligger de billigste priser på 4.590 USD (flere af de europæiske løb) og op til 6.400 USD for afslutningen i Abu Dhabi.

Grand Prix Tours er dansk agent for Paddock Club.

paddock - eksklusiv tribune