Gyser-finalen afgjort på sidste omgang

Gyser-finalen afgjort på sidste omgang

F1-journalist Peter Nygaard rapporterer fra Formel 1 på Yas Marina

De danskere, der var friske og tog til Abu Dhabi med Grand Prix Tours, blev præmieret med den mest spændende VM-finale nogensinde: Først midt på allersidste omgang satte Max Verstappen (Red Bull-Honda) den overhaling ind, det sikrede ham VM-titlen!

Det var stærkt kørt af Verstappen, men han blev i en vis grad hjulpet af en taktisk brøler fra Mercedes. Mens Red Bull skiftede Verstappens dæk under den afsluttende safety-car periode, lod Mercedes Hamilton fortsætter på de dæk, der efterhånden havde kørt et halvt grandprix. 

Da de sidste af afgørende skud i Formel 1-kampen 2021 skulle fyres af, var Hamilton for hæmmet af sine dæk til virkelig at kunne forsvare sig. Verstappens overhaling var kulminationen på ni måneders heftig infight om VM 2021 mellem hollænderen og Lewis Hamilton (Mercedes).

Om Verstappen havde fortjent at vinde VM? Ja – men det havde Hamilton også. De har begge kørt fantastisk og langt bedre end resten af feltet. Kampen mellem tidens to bedste racerkørere vil gå ind i Formel 1-historien på linje med rivaliteter som Ayrton Senna/Alain Prost og James Hunt/Niki Lauda.

Og det fortsætter i 2022. Jeg er ikke i tvivl om at Verstappen på lang sigt bliver den nye Formel 1-konge. Men jeg er også sikker på, at Hamilton ikke afgiver tronen frivilligt, og han vil kæmpe mindst lige så hårdt med Verstappen, som han gjorde i år.

Vi starter i Bahrain, og jeg hører rygter om en dobbelttur med Grand Prix Tours til VM-premieren og det følgende løb i Saudi Arabien. Det betyder så både to løb med de helt nye 2022-biler og to Race Nights på bare otte dage. What´s Not To Like?

Tak for I år – og på gensyn til en racende spændende 2022-sæson!

Formel 1 Abu Dhabi - Vinder Max Verstappen

DE ALTERNATIVE NYHEDER FRA YAS MARINA

F1-journalist Peter Nygaard rapporterer fra Abu Dhabi - Kun med GPT

FARVEL TIL EN LEGENDE

Kimi Raikkonen kørte i Abu Dhabi sit 350. og sidste grandprix. Hans team, Alfa Romeo, markerede det blandt andet med dette maleri i pitten og en tekst på bilen, der henviste til et af finnens legendariske citater: ”Dear Kimi – we will leave you alone now.”

NU KOMMER LAV-PROFILERNE

Pirelli markede i Abu Dhabi, at Formel 1 fra næste år skal køre på 18-tommers hjul. Deres dæk havde til VM-finalen påskriften: ”Næste år bliver jeg 18!”

F1-BOSS: ”TAG NU DET STIK!”

Formel 1-boss Stefano Domenicali og en række kørere anbefalede i Abu Dhabi, at man bliver vaccineret mod Covid-19. ”Det er vejen ud af pandemien. Jeg er blevet vaccineret og også fået mit booster-stik – alle andre bør gøre det samme,” siger Domenicali.

HORNER: ”MERCEDES HAR SKABT MAD MAX”

Op til finalen i Abu Dhabi brokkede Red Bull-boss Christian Horner sig over VM-rivalen Mercedes: ”De har lagt en masse pres på Max. Ved at Lewis Hamilton i Jeddah kaldte Max ’fucking crazy’ og med effektiv hjælp fra deres medie-maskine, har de forsøgt at skabe et billede af ’Mad Max’”, klagede Horner.

TOM K FIA PRÆSIDENT?

I den kommende uge vælger FIA´s medlemsklubber ny præsident for organisationen. Valget af Jean Todts efterfølger står mellem engelske Graham Stoker og Mohammed bin Sulayem fra de Forenede Emirater. Danmark støtter Stoker, der har Tom Kristensen som vicepræsident-kandidat. Rygter vil vide, at Stoker kun vil have en enkelt præsident-periode – hvorefter Tom K lines op til at afløse ham i 2025.

KHALID OG FOO FIGHTERS

Abu Dhabi afviklede trods Covid-19 pandemien en serie koncerter omkring Formel 1-løbet. Topnavnene set med europæiske øjne var Khalid (torsdag) og Foo Fighters (søndag).

ALLES MARERIDT: AL HOSN

De Forenede Emirater har en corona-app, der hedder Al Hosn. I princippet en smart ide, der holder styr på vaccinationer, tests og smitteopsparing. Problemet var bare, at de færreste fik app´en til at virke: Al Hosn blev i løbet af weekenden en meget benyttet bandeord i paddocken…

ÅRETS SIDSTE RACE NIGHT

Fredag afviklede Grand Prix Tours årets sidste Race Night på Hotel Stella Mare i Dubai. En aften med højt humør, fri bar og lækre arabiske specialiteter. Og - med maratonhelt og rejseleder Ole Lilholt i hopla!