Le Mans

Le mans 2016 afholdes 18 - 19 juni. Grand Prix Tours er en af de 2 officielle danske agenter som er godkendt af de Franske arrangører ACO. Det giver dig sikkerhed for at arrangementet er testet og billetter er ægte.

Dansk rekord i Le Mans?

Tom Kristensen har sagt det så rigtigt: ”Det eneste man kan forvente i Le Mans, er det uventede!”

Men i 2016 kan vi stensikkert forvente, at Danmark igen bliver en af de dominerende nationer – på banen med en række favoritter i GT-klasserne og på tilskuerpladserne takket være Grand Prix Tours´ entusiastiske gæster. 

I prototype-klassen er der lagt op til en ny infight mellem søster-selskaberne Porsche og Audi. De to tyske fabrikker har i fællesskab valgt at drosle Le Mans-indsatsen ned fra tre til to biler, og det kostede efter alt at dømme dansk deltagelse: Både Michael Christensen og Kevin Magnussen har leveret imponerende test-tider i Porsche 919 Hybrid, men med den reducerede indsats er alle pladser i teamet optaget af de faste kørere.

Men også uden dansk deltagelse er der lagt op til en dramatisk kamp mellem Porsche og Audi med Toyota som en farlig outsider. Porsche dominerede i 2014, men Audi har oprustet med en ny model, og Toyota vil ikke længere nøjes med at være dark-horse. Le Mans og prototype-racing handler jo ikke kun om motorløb – det handler i disse år også om en intens kamp mellem tysk og japansk bilindustri, hvor ingen af de deltagende fabrikker vil tabe. Det er lige præcis derfor, at der er garanti for endnu en tæt og dramatisk kamp om generel-sejren i Le Mans 2016!

Set med danske øjne bliver GT-klassen næsten endnu mere interessant. I pro-klassen ligner det som udgangspunkt en ny udgave af 2015-fighten mellem GM Corvette, Porsche og Ferrari. Danmark har kørere med i to af de tre fabriksstøttede teams: Det bliver 13. gang Jan Magnussen stiller op for Corvette,  med al uheldet blev opbrugt allerede sidste år, da han slet ikke kom til start efter en trænings-crash. I år tørster Big Mag efter revanche, men han vil blive udfordret af Michael Christensen, der stiller op for Porsche. Unge Christensen leverede en imponerende Le Mans-debut i 2015, og vandt senere på sæsonen tre afdelinger af VM. 

Gamle Magnussen eller unge Christensen? Én af dem bliver Danmarks næste Le Mans-vinder.

I Am-klassen kommer der efter alt at dømme to danske teams til start. Aston Martin Young Driver-teamet, der vandt klassen i 2014, ventes igen at stille op med et hel-dansk line-up, og det danske Ferrari-team Formula Racing, der er regerende mestre i den Europæiske Le Mans-serie, kommer med Mikkel Mac, Johnny Laursen og Christina Nielsen.

Marco Sørensen (Aston Martin?), Nicki Thiim (i det nye Ford-fabriksteam?) og yderligere end håndfuld danskere kan gøre Le Mans 2016 til det mest rød-hvide i historien. I 2006 var der ni kørere stil start i 24-timersløbet – rekorden kan blive slået i 2016!

Så velkommen til Le Mans 2016: Forvent som altid det uventede. Men forvent også, at Danmark igen kommer til at spille en hovedrolle i verdens hårdeste motorløb.

Le Mans - Kør selv rejse

Le Mans 15.06 2016 til 19.06 2016 Bestil din Kør Selv rejse til Le Mans hos Grand Prix Tours. Vi byder på stor flexibilitet og vel nok markedets bedste udvalg. På Le Mans bor alle direkte ved banen på en af de mange campingpladser. Disse varierer i både beliggenhed og faciliteter. På de forskellige campingpladser ....Læs mere »

Le Mans - Bus

Le Mans 14.06 2016 til 20.06 2016 Grand Prix Tours har busafgang fra Danmark til Le Mans både tirsdag, onsdag og torsdag med ankomst til Le Mans den efterfølgende morgen. Det betyder at der er stor valgfrihed i hvor lang turen til Le Mans skal være. Alle busser kører fra Le Mans igen søndag kl. 17.30 og er tilbage i ....Læs mere »
5 dageFra 3.100,-

Le Mans - Fly

Le Mans 17.06 2016 til 19.06. 2016 Flyrejser direkte til Le Mans med Grand Prix Tours. Der tilbydes afrejse fra både Kastrup og Billund lufthavn. Afrejse er fredag morgen med hjemkomst søndag aften. Som   eneste arrangøre tilbyder Grand Prix Tours fly der lander direkte i Le Mans lufthavn - mindre end 500m fra selve banen. ....Læs mere »
3 dageFra 8.990,-