+45 7020 6383 info@gptours.dk
+45 7020 6383 info@gptours.dk

Karting Syd – eget telt

Karting Syd – eget telt

Karting Syd

Karting Syd er vores hoved camp på Le Mans. Den har en super beliggenhed i indercirklen og direkte op ad banen. Der er 200 meter til Porsche kurven og ca. 10 – 15 min gang op til hovedindgangen ved Dunlop (1500m). Lejren er eftertragtet og vel nok den største dansker lejr på Le Mans.

Fællesarealet på Karting Syd består af et kæmpe telt, hvor der næsten døgnet rundt er liv – på visse tidspunkter endda ”liv og glade dage”. Teltet er base for alle arrangementer og her taler vi både ved kørerbesøg, underholding, Herrefrokost e.t.c.. I lejren har vi desuden vores gigantiske storskærm opstillet ude foran teltet. Det er også i dette område du finder vores serveringstelt, bar og informationstelt. Vi har egne danske kokke med, der laver særdeles god og spændende mad til alle måltider. Både inde i festteltet og ude foran på pladsen er der opsat borde og bænke. På “Villavej”, “Racestreet” etc. står de mange telte klar til indflytning – det hele opbygget som en lille landsby. I lejren er der opsat ekstra bade og toiletter for Grand Prix Tours gæster. Lige undenfor indgangen til Karting Syd har det lille traktortog stoppested – den er gratis og kører direkte op til hovedindgangen. Nemt og bekvemt, hvis man ikke vil gå.

I lejren tilbydes alle rejsekombinationer. Det er primær Camp for både bus- og flygæster. Desuden er der mulighed for kør selv – antallet af standpladser til eget telt og autocamper er dog begrænset. Alle opstillede telttyper kan vælges ligesom der også er bungalow og luksuscampingvogne.

Stort festtelt med bænke og borde ude og inde
Næsten døgnåben bar med et bredt udvalg af kolde drikkevarer
Dansk køkken område med egne kokke, hvor der kan købes mad morgen, middag og aften
Bad- og toiletter, som kun kan benyttes Grand Prix Tours gæster.
Kæmpe storskærm, der under løbet holder dig opdateret
Aktiviteter som kørerbesøg, musik, busafgange etc.
Informationstelt, hvor vores personale står til rådighed for at besvare spørgsmål, hæve penge eller etc
Pladsen er indhegnet

BELIGGENHED