Formel 1

Velkommen til formel 1 2017

Formel 1 bliver hurtigere, højere og heldigvis også meget dansk i 2017.

Et nyt reglement, med bredere biler og bredere dæk, vil sænke omgangstiderne med tre-fem sekunder. De nye biler vil sammen med de reducerede omgangstider gøre Formel 1 mere spektakulær end nogensinde. Og der er også gode nyheder til dem, der har savnet tidligere tiders vrælende motorer: Det nye reglement sørger for, at larmen bliver højere end i de seneste sæsoner – i 2017 bliver Formel en total-oplevelse for alle sanser!

Og så det danske islæt: Kevin Magnussen fortsætter Formel 1-karrieren hos det amerikanske Haas-team, hvor han har fået en toårig kontrakt. Det betyder, at han nu har ro til at etablere sig i feltet, uden at skulle køre for sin fremtid i hvert eneste løb. Det vil gøre ham til en endnu bedre racerkører, og husk på, hvor godt Haas klarede sig i deres debutsæson 2016. Den erfaring Haas nu har opnået, vil gøre teamet godt rustet til den nye sæson, og med K-Mag og Romain Grosjean har amerikanerne et af de mest spændenden line-ups i Formel 1-feltet 2017.

Tusindvis af K-Mag fans følger den danske Formel 1-kører overalt i verden. Ved mange af 2016-grandprix´erne var Dannebrog det flag, man så flest af på tribunerne, og Kevin Magnussen er nu Danmarks mest populære sportsstjerne. Der kommer utvivlsomt endnu flere danske F1-fans i 2017, og Grand Prix Tours er klar til at give dem den ultimative oplevelse på alverdens Formel 1-baner. Vi er Danmarks mest erfarne racer-rejsebureau, og vi har Danmarks eneste full-time Formel 1-journalist på holdet. Peter Nygaard – med mere end 500 grandprix´er i bagagen – rapporterer fra løbene på vores website og Facebook, han leverer de ’skæve nyheder’ og han er med på vores legendariske Race Nights, hvor han disker op med de seneste nyheder og de hotteste rygter fra pitten.

2016 sluttede med en knivskarp shoot-out mellem Mercedes-teamkammeraterne Nico Rosberg og Lewis Hamilton. Rosberg vandt, Hamilton tørster efter revanche, og der er lagt op til en ny, nervepirrende stjernekrig mellem Mercedes-kørerne.

Men andre vil blande sig i kampen. Det nye reglement har ’rystet posen’, og alt tyder på at Red Bull og Ferrari rykker tættere på Mercedes´ vindermaskiner. Læg dertil K-Mag og Haas i et tæt midterfelt, og billedet af et klassisk Formel 1-år står krystalklart.

Og du er hermed inviteret med!

Formel 1 Rejser - Europa

Se hele listen over vore rejser til Formel 1 i Europa.Læs mere »

Info om Formel 1

God og praktisk information til  Formel 1 rejser.Læs mere »