Le Mans camps

Grand Prix Tours tilbyder flere campingpladser på Le Mans. Disse er udvalgt ud fra bedste pris og beliggenhed. Til den kommende sæson kan vi præsentere 4 forskellige camps, som har hver sine styrker. Beliggende ved hovedindgangen og tæt på "Landsbyen" - Mulighed for både bus, fly og kør selv gæster - Mulighed for at vælge opstillede igloo telte - XL Telte. - Gode bade og toiletforhold Camp Bleu Nord / Houx Annex - Ingen faciliteter udover bad og toiletter - Bleu Nord ligger ved lufthavnen - Houx Annex ligger i indercirklen - Kun for kør selv gæster med eget telt

Karting Syd

Karting Syd er vores hoved camp på Le Mans. Den har en super beliggenhed i indercirklen og direkte op ad banen. Der er 200 meter til Porsche kurven og ca. 10 - 15 min gang op til hovedindgangen ved Dunlop (1500m). Lejren er eftertragtet og vel nok den største dansker lejr på Le Mans.

Fællesarealet på Karting Syd består af et kæmpe telt, hvor der næsten døgnet rundt er liv – på visse tidspunkter endda ”liv og glade dage”. Teltet er base for alle arrangementer og her taler vi både ved kørerbesøg, BBQ, Herrefrokost e.t.c.. I lejren har vi desuden vores gigantiske storskærm opstillet ude foran teltet. Det er også i dette område du finder vores serveringstelt, bar og informationstelt. Vi har egne danske kokke med som laver særdeles god og spændende mad til alle måltider. Både inde i festteltet og ude foran på pladsen er dr opsat borde og bænke. På "Villavej", "Racestreet" etc. står de mange telte klar til indflytning - det hele opbygget som en lille landsby. I lejren er der opsat ekstra bade og toiletter for Grand Prix Tours gæster. Lige undenfor indgangen til Karting Syd har det lille traktortog stoppested - den er gratis og kører direkte op til hovedindgangen. Nemt og bekvemt hvis man ikke vil gå. 

I lejren tilbydes alle rejsekombinationer. Det er primær Camp for både bus og flygæster. Desuden er der mulighed for kør selv - antallet af standpladser til eget telt og autocamper er dog begrænset. Alle opstillede telttyper kan vælges ligesom der også er bungalow. 

  • Stort festtelt med bænke og borde ude og inde
  • Næsten døgnåben bar med et bredt udvalg af kolde drikkevarer
  • Dansk køkken område med egne kokke hvor der kan købes mad morgen, middag og aften
  • Bad- og toiletter som kun kan benyttes Grand Prix Tours gæster.
  • Kæmpe storskærm som under løbet holder dig opdateret
  • Aktiviteter som BBQ, musik, busafgange etc.
  • Informationstelt hvor vores personale står til rådighed for at besvare spørgsmål, hæve penge eller etc
  • Pladsen er indhegnet.

Houx Annex

Houx Annex er en ægte kør selv campingplads. Pladsen hører absolut til i den gode ende til trods for der ikke tilbyder særlige faciliteter her. Det skyldes i høj grad den glimrende beliggenhed og det ret blandede publikum som bor på pladsen. Her er fine græsarealer de fleste steder og som en af de få pladser er der faktisk også træer som kan give skygge i det ene hjørne. Lejren er kendt for at have en god og lidt mere festlig atmosfære end mange af de øvrige. Camp Houx Annex tilbydes kun til kør selv gæster som enten selv medbringer telt eller autocamper.

Houx Annes har en super beliggenhed i inderciklen af banen. På kort tid (10-12 min) kan du gå til henholdsvis hovedindgangen og Grand Prix Tours Camp Karting Syd. Desuden ligger du direkte ud til Bugatti Circuit og tæt på banen ved hjørnet til Tertre Rouge og tæt på Esset chikanen. Lige efter Tertre Rouge kommer indgangen til den lange og lunhurtige Mulsanne langside. Altid et godt sted at se fra.

  • Fint inddelte Camp-områder på ca 35m2
  • Bade- og toiletforhold som deles af alle på Houx Annex
  • Velkommen og gratis entre i Camp Karting Syd 
     

Bleu Nord

Bleu Nord er en ægte kør selv campingplads. Pladsen har et meget blandet publikum og en glimrende beliggenhed tæt på banen. Her er fine græsarealer til at opstille telt og evt. selv opbygge sin egen lille minicamp. Lejren tilbydes kun til kør selv gæster som enten selv medbringer telt eller autocamper.

Bleu Nord ligger tæt på Sydindgangen af pitområdet og i løbet af 15-20. min kan man gå til hovedindgangen. Der er ca. 200m til nærmeste del af banen. Det er muligt at gå over i Grand Prix Tours hovedlejr Camp Karting Syd: Nærmeste vej er langs vejen mod Bleu Syd og under broen - her på den anden side finder du vores hovedcamp Karting Syd. Det tager blot 5 min.

  • Fint inddelte Camp-områder på 35m2
  • Bade- og toiletforhold som deles af alle på Bleu Nord
  • Velkommen og gratis entre i Camp Karting Syd

 

Ønsker man at besøge andre Camps under opholdet i Le Mans, så er Maison Blache publikum typisk et præget af ældre vetaraner med sjove biler, mens Camp Tertre Rouge publikum er "Hard core race fans". Specielt disse 2 camps kan man også genkende lettere på de køretøjer de har valgt at tage til Le Mans i