Bahrains Grand Prix

FORMEL 1 REJSE TIL BAHRAIN

Formel 1 løbet i Bahrain er i 2017 det første løb som man kan rejse til uden at skulle flyve i mange timer. Standardturen er med 4 overnatninger i Bahrains hovedstad Manama. Bahrain er en ægte ørken- og oliestat, og banen ligger ved en oase omkranset af ørken ca. en halv times kørsel fra Manama. Vejret er lækkert og dejlig sommerligt selv i april måned. Der vil være mulighed for at forlænge opholdet.

Grand Prix Tours tilbyder

  • Flyarrangement 13.04 - 17.04 2017
  • 4* hotel i 4 nætter og entrebilletter
  • Entrebilletter


Prisen for flyarrangement er inkl: 

  • Flytransport Kastrup til Bahrain t/r
  • Skatter, bagage, catering mv.
  • Transport fra lufthavn til hotel t/r
  • 4 nætter på 4* S Hotel Bahrain i Manama
  • Morgenmad på hotellet
  • Transport fra hotel til banen og retur lørdag og søndag
  • Tribunebillet Victory/University fredag, lørdag og søndag
  • RaceNight med Peter Nygaard
  • Velkomstgave
  • Dansk turleder
  • Rejsegarantifond

Mulighed for tilkøb af andre tribuner.

Prisen for hotel og entrebillet er inkl: 

  • 3 eller 4 nætter på 4* hotel i Manama
  • Tribunebillet Victory/University til F1-banen Bahrain International Circuit ved Sakhir fredag, lørdag og søndag

Mulighed for tilkøb af andre tribuner.

Kun entrebillet:

  • Tribunebillet Victory/University til F1-banen Bahrain International Circuit ved Sakhir fredag, lørdag og søndag

Mulighed for tilkøb af andre tribuner.

Priserne er ekskl. rejse- og afbestillingsforsikring, evt. enkeltværelsestillæg og opgradering af entrebillet.

Tribuner

Der er mulighed for tilkøb af andre tribuner. Udvalget og tillægspriser ses i trin 3 i bestillingen. Bemærk, at en bestilling først er registreret, når man i trin 3 klikker på "Gå videre" nederst på siden.

Transport

Der er 10 km fra lufthavnen til Manema. Taxi koster omkring 15 Euro. Der er ingen offentlig transportmidler mellem Manema og F1-banen. Vi anbefaler at tage en taxi som koster ca. 25 Euro pr. vej. Køretiden er ca. 30 minutter (34 km). 

Visum

For danske statsborgere er der (pr. 21.12-2016) visumpligt til Bahrain. Visum kan både søges online hjemmefra eller fås ved ankomsten. Pris ca. 15 US Dollars.

Status:
Ring for priser på 7010 6343

Proram

Program for FLYarrangement

Dag Program
Torsdag 13.04  Kl. 10.50 - Afrejse fra Kastrup. Ankomst Bahrain kl. 20.20.
Under flyrejsen serveres et dejlig måltid med drikkevarer - intet mangler. 
Ved ankomst til Bahrain modtages vi i lufhavnen af lokal chauffør, som kører os direkte til hotellet for indkvartering.
Aftenen er til fri disposition.
Fredag 14.04 Morgenmad på hotellet.
Dagen er til fri disposition - vælg enten at opleve den lille ørkenstat med en dags sightseeing eller tag ud til Formel 1 banen på egen hånd. Ved min. 10 pers. arrangeres en byrundtur mod tilllæg. 
Lørdag 15.04 Morgenmad på hotellet.
Ca. kl. 09.30 - Bustransfer til Bahrain Circuit.
Ca. kl. 17.30 - Transfer retur fra banen til hotel.
Ca. kl. 20.00 - RaceNight med F1 ekspert Peter Nygaard (Min. 10 pers).
Søndag 16.04 Morgenmad på hotellet.
Ca. Kl. 09.30 - Bustransfer til Bahrain Circuit.
Kl. 17.00 - Formel 1 på Bahrain Circuit start.
Ca. kl. 19.30 - Transfer tilbage til hotellet.
Aftenen er til fri disposition. 
Mandag 17.04 Tidlig morgenmad på hotellet.
Efterfølgende transfer til lufthavnen.
Kl. 10.35 - Afgang til Kastrup - Ankomst  kl. 19.50.
GENEREL INFO Mødetid i lufthavn er 2 timer før afrejse. Ved 10 pers. er der dansk turleder og RaceNight med Peter Nygaard inkl.  på rejsen. Jeres entrebilletter til banen fremsendes med post ca. 1 uge inden afrejse. 

Bemærk: Der er mulighed for at forlænge turen, så I f.eks. har udrejse onsdag eller hjemrejse tirsdag. Ring for priser. 

Forbehold for ændringer.

F1 Banen

F1 Banen


Fakta om banen

  Løbsdag   Søndag d. 16. april 2017
  Banenavn   Bahrain International Circuit
  Første Grand Prix   2004
  Banelængde   5,412 km
  Antal omgange   57
  Distance   308,235 km
  Banerekord   Pedro de la Rosa (2005)
  Vinder 2015   Lewis Hamilton
  Vinder 2016   Nico Rosberg


I 2004 blev det første F1 Grand Prix kørt i Bahrain, og det var samtidigt det første løb, som blev kørt i Mellemøsten. Dette løb var den officielle åbning og kulmination på et multi-million dollar projekt, som startede tilbage i 2002, da Kongeriget Bahrain indgik en aftale med FIA om at være vært for løbet. Det er uden sammenligning årets største arrangement i den lille ørkenstat. Løbsdagen er traditionen tro en søndag og i Bahrain en hel almindelig arbejdsdag. Derfor starter løbet først kl. 17.00, således at folk kan nå hjem fra arbejde. Dette betyder samtidig et løb, som starter i dagens sidste ørkensol og slutter i mørket, hvor banen dog er helt oplyst af projektører. Banen, som er beliggende i Sakhir 30 km sydvest for hovedstaden Manama, er designet af Herman Tilke. Han fik designet banen således, at der faktisk er 5 forskellige baner i et kompleks. Byggeriet begyndte i november 2002, og i månederne frem til marts 2004 blev der arbejdet i døgndrift. Over 12 000 tons sten, hvoraf ca. 1/3 var walisisk granit, blev brugt til dette fantastiske byggeri. Man valgte den walisiske granit grundet dens formidable evne til at klæbe sig til banen.

Den 5.412 km lange bane er tegnet med tilskuerne i tankerne - med over 50.000 tribunepladser, som alle har en storslået udsigt over banen. Disse tilskuere kan se bilerne på vej ind i et ørkenområde – for derefter at komme tilbage i det smukke oase-lignende område ved start/slut. Alle Grand Stands områder er overdækkede, hvilket i særdeleshed er rart i forbindelse med træningen, som foregår i varmen midt på dagen.  Banen byder på gode overhalingsmuligheder under nedbremsning efter de tre langsider, og specielt efter start/mål er der fine chancer - både i selve bremsezonen og gennem det efterfølgende sving. Over 500 journalister holder vores udsendte medarbejder Peter Nygaard ved selskab i det store pressecenter.

Bahrain International Circuit er en super moderne og spektakulær bane i F1-kalenderen. Den ligger ved siden af landets universitet, cirka 30 km udenfor hovedstaden Manama og nås lettest med taxa eller udlejningsbil (benzinen er omtrent gratis på disse kanter!). Temperaturerne i Bahrain overgår selv Malaysia og nåede for et par år siden 44 grader på løbsdagen. Alligevel er klimaet ganske behageligt, for der er tale om en “tør” ørkenvarme.

Gulf Air Club
Ønsker du at forkæle dig selv i forbindelse med F1-løbet i Bahrain, anbefaler vi at tilkøbe en billet til loungen Gulf Air Club. Denne er beliggende i et telt lige bag Main Grandstand. Det er det eneste sted omkring F1-banen, hvor der er air-condition og samtidig også det eneste sted på banen, hvor der kan købes alkohol (øl og vin). Loungen tilbyder et afslappet miljø med komfortable sofaer og stole samt tv-skærme, hvorfra aktiviteterne på banen kan følges. Entrebillet til Gulf Air Club kan kun købes sammen med en tribunebillet. Prisen ligger på 1.200 kr i tillæg.

 

 

Lokal Guide

Bahrain er en flad og sandrig øgruppe, der består af 36 øer i den Persiske Golf. Hovedøen, Bahrain, har givet navn til landet og måler 48 km gange 15 km. På landets godt 700 km2 bor der ca. 1.000.000 indbyggere. Hovedstaden Manama ligger på hovedøens nordlige spids og huser ca. 20% af landets indbyggere. Fra Bahrain går en dæmning til nabolandet Saudi Arabien. Bahrain er, lige som resten af den arabiske halvø, en af de store olieproducenter til verdensmarkedet. Tidligere var Bahrain en af Emiraterne, men nogle år efter Hamad bin Isa al-Khalifas overtog tronen i 1999, ændrede han sin titel til konge. Landet er derfor i dag et monarki. 85% af befolkningen er muslimer.

Minikongeriget er storleverandør af himmelske strande og luksushoteller. Snorkling, dykning og strandlivet er i høj kurs blandt det stigende antal turister, der kommer til Bahrain, og kvaliteten er i top. Dette krydres med unikke ørkenoplevelser, eksotiske markeder og udforskning af landets ældgamle ruiner. I 2009 blev det prestigefyldte projekt “Pearl of Bahrain” færdigt. Det består af luksusbygninger på kunstigt anlagte øer ud for Bahrains sydspids.

Hovedstaden Manama er et stort handelscentrum, hvor der kan købes alt mellem himmel og jord, så længe pengene rækker. Guld og ædelstene, velduftende krydderier og ikke at forglemme den velsmagende kaffe, som er en stor tradition i Bahrain. Her finder du også flere af landets gamle moskeer. Mange oplever Bahrain som en “blød” introduktion til Mellemøsten, hvor det moderne vesten blandes med det mystiske Persien.

Indkvartering