Nordsløjfen på Nürburgring blev bygget i 1927, og var Tysklands vigtigste racerbane inden krigen. Da FIA indførte verdenmesterskabet i Formel1 i 1950, var Nürburgring ikke med i planerne, men allerede i 1951 blev den indlemmet i mesterskabet, hvor den var med hvert år indtil 1976 (undt af 1955, 1959). Banen findes i flere forskellige konfigurationer - den oprindelig 22.810 km lange Nordsløjfe og den 7.747 km lange Sydsløjfe, som begge med tiden er blevet ændret og forbedret

Nürburgring var kendt som verdens sværeste bane, og en, hvor en god kører kunne kompensere for en dårlig bil. Mange overaskende sejre har fundet sted her. Med årene begyndte man at stille spørgsmålstegn ved banens sikkerhed til trods for flere tiltag med udjævning af de punkter hvor bilerne normalt fløj. Men efter Niki Laudas ulykke i 1976, stod det klart for enhver at banen var for farlig. Lauda overlevede, men med alvorlige forbrændinger og skader på lungerne. Herefter blev banen ekskludret fra det fine selskab i en årrække. Istedet blev Hockenheimring hjemsted for det tyske F1 Grand Prix indtil 2006.

Efter færdiggørelsen af GP-strækningen blev Nordsløjfens længde reduceret til 20,8 km. Banen er stadig verdens længste lukkede racerbane. Der hersker uenighed om hvor mange sving der egentlig er på Nordsløjfen, men 33 venstresving og 40 højresving er ikke et dårligt bud. Siden banen blev åbnet har den kostet ca. 200 mennesker livet. Den fik tildelt kælenavnet "Det Grønne Helvede" af Jackie Stewart.

Mens Michael Schumacher var på toppen og en fast inventar i en F1 RACER fra 1995 til 2006 blev der afholdt 2 F1 løb i Tyskland - Det tyske Grand Prix på Hockenheimring og det Europæiske Grand Prix på Nürburgring - på banens sydsløjfe som i dag er reduceret til ca. 5.148 km. Krisen har også ramt F1 og de siden 2006 har de 2 baner skiftes til at stå for det tyske Grand Prix.