Flytider
Vi flyver med Singapore Airlines fra København til Kuala Lumpur - Mødetid i lufthavn er 2 timer før afrejse. Der kan medbringes 20 kg. bagage + håndbagage.

UDREJSE
Afg. 20.03 - Afgang kl. 11.15 fra Kastrup med ankomst 21.03 kl. 06.15 i Singapore
Afg. 21.03 - Afgang kl. 08.35 fra Singapore med ankomst 21.03 kl. 09.30 i Kuala Lumpur
HJEMREJSE
Afg. 26.03 - Afgang kl. 21.45 fra Kuala Lumpur med ankomst 26.03 kl. 22.40 i Singapore
Afg. 27.03 - Afgang kl. 01.10 fra Singapore med ankomst 27.03 kl. 07.50 i Kastrup


Program for turen
Tirsdag 20.03 + onsdag 21.03

Vi rejser på turistklasse med Singapore Airlines, men selv her er service helt i top. Under den 15 timers rejse serveres rigtig god mad med gode vine - intet mangler. Singapore Airlines udmærker sig også ved det store underholdningsprogram ombord lige fra de mest moderne spil til de nyeste og bedste film - nyd den gode service og slap af.

Torsdag 22.03 til søndag 25.03
Ved ankomst til Kuala Lumpur bliver vi modtaget af en lokal repræsentant (engelsktalende) og fra flyet går vi direkte i VIP Lounge på 5. sal, hvor der er velkomst og forfriskninger klar.

Opholdet i Malaysia bliver et kapitel for sig på et af Asiens mest ekstraordinære hoteller - det  5* hotel, PALACE OF GOLDEN HORSES - kun 25 minutters kørsel fra Sepang banen, 30 min. fra Kuala Lumpur downtown. Hotellet ligger området MINES resort med direkte adgang til den 60 ha store og smukke sø.  Hotellet er som taget ud af 1001 nats eventyr. De færreste har set noget lignende. Ud over de knap 500 værelser, et utal af faciliteter herunder 2 lounges, 5 restauranter, business center, pool, fitness tilbyder hotellet sejlads rundt i MINES resort området. Hotellet er virkelig ekstraordinært og har vundet flere internationale priser.


Under opholdet er yderligere inkluderet: 

  • Morgenmad kan frit indtages mellem kl. 06.30-10.30. Der bydes på morgenmad     serveret i flotte omgivelser eller overdådig morgenbuffet.
  • Mellem kl. 16 og 18 hver dag (tiderne kan ændre sig, så være opmærksom) serveres     cocktails og canapeers.
  • Kaffe, the, vand og juice er til rådighed gratis hele døgnet.
  • Der er selvfølgelig WiFi og Ipod dock på værelserne.
  • Taxi båd til det imponerede og kæmpe shopping center MINES SHOPPING     INTERNATIONAL
  • Velkomstmøde på Palace of Golden Horses med præsentation.
  • Fri schuttle service til Kuala Lumpur centrum (fartplan forefindes)
  • Fri schuttle til Sepang banen lørdag og søndag (fartplan forefindes)
  • Under opholdet mødes i med Danmarks bedste Formel 1 journalist, Peter Nygaard som    er klar med de hotteste nyheder om F1 inden løbet. Eneste journalist som har været med til samtlige F1 de sidste 15 år.
  • Ved hjemrejse on-line check-in på hotellet.


Formel 1 er lørdag og søndag. Her er der lagt op til et forrygende forårs løb i Malaysia på den flotte Sepang bane. Årets 2. løb på en af sæsonens mest interssante og moderne baner. Inkl. i prisen er Tribune F - se mere på dette kort


Mandag 26.03 + tirsdag 27.03
Efter et spændende løb søndag og en sidste nats søvn på Palace of Golden Horses nærmer hjemrejsen sig. Vi har hele dagen til rådighed da vi først flyver om aftenen. Dagen kan bruges på at tage på en spændende udflugt, spille en runde golf, shopping eller en sidste tur ind til centrum.

Vi hentes fra hotellet først på aftenen og bliver kørt til lufthavnen. Foran har vi en fornøjelig flyvetur med Singapore Airlines, som sørger at vi får maven mættet og er klare til en nattesøvn ombord - på hjemrejsen bliver man igen forkælet med mad og underholdning så snart sætter vi igen hjulene på dansk jord. Vi er hjemme i Danmark tirsdag morgen efter en eventyrlig oplevelse.


Priserne er inkl.

  • Flytransport, Kastrup - Singapore - Kuala Lumpur t/r med Singapore Airlines
  • Inkl. skatter, bagage, catering, drikkevarer, underholdning som nævnt.
  • Ankomstservice med forfriskninger og informationer
  • Transport fra lufthavnen til hotellet t/r inkl. digital check-in ved hjemrejse (af hotellet).
  • 5 nætter i luksus på hotel Palace of Golden Horses
  • 5 x morgenbord som beskrevet
  • Shuttleservice som beskrevet både lokalt og til Sepang banen
  • Kaffe, the, vand, juice døgnet rundt på hotellet
  • Cocktail og canapeer daglig fra ca. kl. 16-18 på hotellet.
  • Møde med Formel 1 journalist Peter Nyggard
  • Tribune F billet til Formel 1 lørdag og søndag.
  • P.t. kendte skatter og afgifter - inkl. bidrag til Udv. Ansvarsforsikring og     Rejsegarantifond.


Priserne er ekskl.
Rejseforsikring og afbestillingsforsikring, evt. enkeltværelsestillæg - tillæg kr. 2-.650.

Husk
Vi skal have oplyst fødselsdato, pasnummer, samt udstedelsesdato/sted for passet, ved betaling af depositum.

Bemærk
Alle flytider er lokal tider. Forbehold for ændringer i flytider, airlines, flypriser mv.
Det er muligt at kombinere turen med et ophold i Asien - dvs. ændre rejsedage på fly, tilkøbe ekstra hotelovernatninger, tilkøbe arrangementer etc.

Der er højt depositum på denne rejse da billetterne skal udstedes inden for 24 timer. Depositum skal betales straks efter bestilling. Restbeløbet 60 dage før afrejse.

For danske statsborgere er der pt. ingen visumpligt til Malaysia (06.12. 2011), men vær opmærksom på der kan ske ændringer og du er selv ansvarlig for at have evt. visum og vaccinationer i orden.

 


Pakkerejse

Hurtigsøgning

Næste Grand Prix

Spaniens Grand Prix
Circuit de Catalunya
den 13. maj 2012
Læs mere »


Grand Prix Tours er også
med til Spaniens Grand
Prix med 50 gæster

 

Løbskalender

DATO 2012
STED 2012
17.-18/03 2012
Australien
24.-25/03 2012
Malaysia
14.-15/04 2012
Kina
21.-22/04 2012 Bahrain
12.-13/05 2012
Spanien
26.-27/05 2012
Monaco
09.-10/06 2012 Canada
23,-24/06 2012 Europas
07.-08/07 2012 England
21.-22/07 2012 Tyskland
28.-29/07 2012 Ungarn
27.-28/08 2012 Belgien
08.-09/09 2012 Italien
29.-30/09 2012 Singapore
06.-07/10 2012 Japan
13.-14/10 2012 Korea
27.-28/10 2012 Indien
03.-04/11 2012 Abu Dhabi
17.-18/11 2012 USA
24.-25/11 2012 Brasilien