2009-sæsonen er slut. Red Bull-Renault satte en fed streg under en stærk slutspurt med en score en imponerende 1-2 sejr til Sebastian Vettel og Mark Webber på den nye Yas Marina-bane mens den nykårede verdensmester Jenson Button og hans Brawn-Mercedes team igen måtte nøjes med sekundære placeringer (yeps - når man er verdensmester er en tredieplads en "sekundær" placering!).

Der tegner sig et interessant styrkeforhold ved udgangen af formel 1-året 2009. Selvom Red Bull besatte både første- og andenpladsen, havde McLaren-Mercedes den hurtigste bil rundt på den imponerende Yas Marina-bane. Dét beviste Lewis Hamilton med sin pole position, der var lysår (det vil i formel 1 sige omkring 8/10 sekund på en omgang!) hurtigere end Vettel og Webber.

Alligevel synes jeg Red Bull står stærkest i formel 1 netop nu. Jeg er ikke i tvivl om at Mercedes bygger feltets bedste motor - og Renault en af de ringeste. At Red Bull-kørerne trods et markant hk-underskud (og uden KERS) alligevel formåede at true (og til sidst nedkæmpe) Hamiltons bomstærke McLaren, understreger at Red Bull-raceren rent chassis-mæssigt er i særklasse.

Det er også interessant som Brawn - trods den stærke Mercedes V8'er - er rutchet ned af resultatlisterne: Fra suveræn vanevinder i starten af sæsonen er Brawn (trods konstruktør-VM) nu reduceret til det trediebedste team, der kæmper om krummerne fra Red Bulls og McLarens bord.

2009-sæsonen er slut. Men vi gør det hele igen næste år - og Grand Prix Tours nye 2010-program er på vej!

Peter Nygaard er Danmarks eneste Formel 1-journalist, som har overværet samtlige løb siden 1997. Læs om vores spændende samarbejde med Peter Nygaard.

Pakkerejse

Hurtigsøgning

Næste Grand Prix

Australiens Grand Prix
Albert Park i Melbourne
den 18. marts 2012
Læs mere »

 

Løbskalender

DATO 2012
STED 2012
17.-18/03 2012
Australien
24.-25/03 2012
Malaysia
14.-15/04 2012
Kina
21.-22/04 2012 Bahrain
12.-13/05 2012
Spanien
26.-27/05 2012
Monaco
09.-10/06 2012 Canada
23,-24/06 2012 Europas
07.-08/07 2012 England
21.-22/07 2012 Tyskland
28.-29/07 2012 Ungarn
27.-28/08 2012 Belgien
08.-09/09 2012 Italien
29.-30/09 2012 Singapore
06.-07/10 2012 Japan
13.-14/10 2012 Korea
27.-28/10 2012 Indien
03.-04/11 2012 Abu Dhabi
17.-18/11 2012 USA
24.-25/11 2012 Brasilien