Monacos Grand Prix er en af de løb som alle kørere drømmer om at vinde. Ligesom Indy 500 og Le Mans står løbet alene på en hel unik måde. Det kræver en kombination af præcisionskørsel, teknisk ekspertise og stort mod at vinde F1 grand Prix´et i Monte Carlo. Bybanen gennem Monaco levner ingen plads til fejl og kræver mere koncentration end nogen anden F1 bane. BIlerne kører med maximal "downforce" og bremserne er på hårdt arbejde. Overhaling er så godt som umulig, hvilket gør kvalifikationen i Monaco mere kritisk end noget andet Grand Prix.

Portier-hjørnet er nøglen til at opnå en god omgangs tid i Monaco. Det indledes med Loews-hårnålesvinget - det langsomste sving i Formel 1 -  efterfulgt af det lange flade stykke gennem tunnelen. Flere store navne har afsluttet deres løb i de barrierer her,bl.a. Ayrton Senna og Michael Schumacher. Løbet i Monaco har været en fast del af F1 verdenmesterskabet siden 1955, og i al den tid har banen kun ændret sig bemærkelsesværdigt lidt. Først i 2003 og 2004 blev der lavet små forbedringer - primært for at øge tilskuer kapaciteten

Når en kører vinder Grand Prix´et i Monaco får førerens sit navn forevigt på en liste, der omfatter alle historiens bedste kørere. Både Graham Hill med tilnavnet »Mr. Monaco«, og Schumacher har vundet fem gange i Monaco mens Alain Prost har taget fire sejre, og Stirling Moss og Jackie Stewart hver har vundet tre gange. Men rekord indehaveren er selveste Ayrton Senna med seks sejre i det lille fyrstendømme.

Løbet har været i løbskalenderen siden 1955, men på trods af sin lange levetid, er der foretaget overraskende små ændringer. I 2003 lavede man en mere behersket indgang til Rascasse-hjørnet. I 2004 lavede man nye pit-bygninger, samt flere tilskuerpladser.