Englands Grand Prix

Som mange andre af de engelske racerbaner, startede Silverstone sit liv som flyveplads. Da Anden Verdenskrig sluttede i 1945, var Englands to andre baner, Donington Park og legendariske Brooklands forfaldet. Dermed blev Silverstones yderste taxibaner til fly, samt de tværgående landingsbaner, blev adopteret af Royal Automobile Club, som hjemmet for Britisk Grand Prix i 1948. Banen var hurtig og udfordrende, og i 1949 fik den formen, der stadigvæk er basisformen for banen i dag.

Da Formel 1 Verdensmesterskabet blev startet i 1950, var Silverstone sæsonens første løb, der blev vundet af Guiseppe Farina i Alfa Romeo. I 1951 overtog British Racing Drivers' Club banen fra Royal Automobile Club, og der skete større ændringer. Pitten blev flyttet fra Farm-strækningen og banen blev lavet større.

I 1955 begyndte man at skifte mellem Aintree og Silverstone til det Britiske Grand Prix, men i 1960'erne var det slut med Aintree, hvorfor det nu blev skiftet mellem Silverstone og Brands Hatch.

I 1971 købte British Racing Drivers' Club alle 720 hektar jord, som banen ligger på. Det var med henblik på at lave banen om, hvilket bl.a. blev gjort med nye pit-bygninger og en chicane ved Woodcote. På den måde var løbets udfald mere interessant, da overhalingsmuligheden pludselig var bedre.

I 1987 var hastighederne blevet for høje på banen, og man valgte at lave et sving før Woodcote. I 1992 lavede man af samme årsag endnu flere sving, mellem Farm og Woodcote.

Siden da er der kommet flere opgraderinger, men grundformen står mere eller mindre endnu. På banen findes der nu også en racerskole.