I 1960'erne var Canada splittet i to dele, der bestemt ikke havde et godt øje til hinanden; de fransktalende og de engelsktalende. Dette betød også, at landets Grand Prix havde to hjem: Mosport Park og Mont-Tremblant, hvilket betød der blev skiftet bane hvert år, som vi kender det fra Hockenheimring og Nürburgring i dag. I 1970 blev Mont-Tremblandt dog dømt for farligt, hvorfor Mosport Park nu var med hvert år.

I 1977 besluttede de fransktalende canadiere dog, at de ikke ville lade de engelsktalende canadiere have denne luksus længere, hvorfor de igen ville bygge en bane. Dog var penge og tiden imod dem, så man valgte at forbinde Ile Notre-Dames offentlige veje og lave en bane ud af det. En simpel, effektiv og relativ billig metode at komme tilbage i kampen om det årlige Grand Prix. Ile Notre-Dame havde været vært for Expo-messen i 1967, således den var fyldt med fremtidslignende bygninger. Et perfekt scenarie for et Grand Prix, var man enige om.

Efter at have brugt omkring 2 millioner dollars på at opgradere forholdene til Formel 1-standarder, blev det første løb allerede holdt i 1978. Ferraris nye kører, Gilles Villeneuve havde ikke vundet et løb endnu, men det blev ændret da Canadas Grand Prix blev kørt i 1978. Efter hans tragiske død i 1982 blev banen opkaldt til ære for ham.

Hans søn, Jacques, vandt aldrig på denne bane, men nogle af sportens store navne har slået deres navn fast på denne bane. F.eks. Michael Schumacher, der holder rekorden med syv vundne løb i Canada. Banen var også baggrund for Jean Alesis eneste Grand Prix-sejr i 1995, hvor han kørte i Ferrari nummer 27 - den samme bil som Gilles Villeneuve vandt canadiernes hjerter med.