F1 Banen i Bahrain
| Information om banen Bahrain International Circuit er en af de mest moderne og spektakulære baner i formel 1-kalenderen. Den ligger ved siden af landets universitet, cirka 15 km udenfor hovedstaden Manama og kan nemmest nåes med taxa eller udlejningsbil (benzinen er omtrent gratis på disse kanter!). Der er gode overhalingsmuligheder under nedbremsning efter de tre langsider og specielt efter start/mål er der gode chancer - både i selve bremsezonen og gennem det efterfølgende sving. Temperaturerne i Bahrain overgår selv Malaysia og nåede for et par år siden 44 grader på løbsdagen - alligevel er klimaet ganske behageligt, for der er tale om en “tør” ørkenvarme. |
|


